Indledning
I debatindlægget "Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer", der er skrevet af en presserådgiver ved navn Tina Splidsboel, og trykt i Politiken den 6. juli 2018, er skønhedsidealet til debat.

I debatindlægget kritiserer Splidsboel de herskende skønhedsidealer for at være ensidigt "hvide", og hendes hensigt er at få modtageren til at tage afstand fra det, som hun opfatter som et meget stereotypt skønhedsideal.

Debatindlægget tilhører opinionsgenren, giver indlægget udtryk for Splidsboels subjektive holdninger.

Den overordnede handling, som debatindlægget forholder sig til, er den kropsfiksering, der kendetegner det moderne samfund, vi lever i og som kommer til udtryk i et utal af opslag på f.eks. de sociale medier.

Uddrag
Teamet for “Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer” vil jeg sige er skønhedsidealer, udseende, en accept på at vi mennesker er forskellige og alle er unikke og flotte på hver deres måde.

I debatindlægget er der en vis grad af kritik på skønhedsidealer, der opfattes som ensidige med den hensigt er at få modtageren til at tage afstand fra de herskende skønhedsidealer og skabe en større mangfoldighed og i min analyse vil jeg komme ind på hvordan skribenten fremlægger sin holdning til det fremhævede emne om skønhedsidealer.

Hendes hensigt er at få modtageren til at tage afstand fra det, som hun opfatter som et meget stereotypt skønhedsideal.

En problemstilling for “Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer” kunne være hvorfor man foretrækker de hvide Disney prinsesser frem for de café latte brune?

Debatindlægget er opbygget på at Tina Splidsboel hurtigt fremhæver og beskriver sine frustrationer omkring skønhedsidealer og hvorfor det er, at der bliver set negativt på de Caffelatte-farvede Disney Prinsesser, når hun kommenterer:

“Hey Askepot, Elsa, Barbie og alle I andre blonde bimboprinsesser. Kan I ikke tage og stikke jeres forskruede skønhedsidealer skråt op og vise lidt mere mangfoldighed”. Hendes irritation og mangel på lighed præsenteres lige på og hårdt.

Hun glemmer ikke på noget i det, hun beskriver, hvordan hendes egen opfattelse af emnet og hvordan datteren takler og identificere sig med ”de hvide skønhedsidealer”.

Hun minder modtagerne om, hvordan hendes synspunkt er, for at få modtageren over på sin side.

Debatindlægget afsluttes med endnu engang, hvad problemet er og at Tina ikke kan påvirke Disney, Miss Universe eller resten af storkapitalen.

Kompositionen af tekststykket, er delt ind i tre stykker. Tina fortæller om sine egne erfaringer vedrørende, hvilken påvirkning skønhedsidealer har og kommer til at have på hendes datter.

Grundet til at hun gør det på den måde, skaber Tina Splidsboel et godt grundlag for hendes pointer og argumentation ved at fremvise et bevis ud af hendes datter, der er brun i huden.

Efter fremhæver hun, hvorfor det er et problem. I den anden del af indlægget skaber hun sine påstande og begrundelse også kaldt belæg for sine synspunkter.

Til sidst opsummerer Tina kort, hvad artiklens budskab er. Dette fungerer som en konklusion på kommentaren.

Splidsboel anvendelse af denne bestemte komposition, gør teksten lettere at forstå for læseren, og samtidig fanger læseren i det man læser.

Forfatteren til “Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer” Tina Splidsboel gør meget brug af forskellige virkemidler for at ende ud i sammenfattet kommentar til emnet skønhedsidealer.

Kommentarens gennemslagskraft bliver forstærket gennem et udvidet brug af Toulmins argumentationsmodel.

Ved brug af påstand, belæg, hjemmel, styrkemarkør og rygdækning. I teksten er påstanden ”Skønhedsidealerne er domineret af hvidhed”.

Det tilhørende belæg til påstanden er så “fordi industrier som tegnefilm industrien fremstiller det perfekte udseende som værende hvid”.

Den underforstået hjemmel for dette argument er så at ”et skønhedsideal burde være opnåeligt for alle”.

Udover et grundlæggende argument anvender Splidsboel en gendrivelse. Hun påpeger selv, at tegnefilms industrien udelukkende kun er opmærksomme på de hvide prinsesser, da brune ikke skaber lige så stor profit for industrien.