Indledning
Vi lever i en verden, hvor næsten alt handler om at være perfekt og leve op til omverdens tårnhøje forventninger og krav.

Mangfoldighed er ikke længere noget som bliver værdsat eller prioriteret, men i stedet skal vi afspejle os i vores forbilleder og sammenligne os.

Alle mennesker er født med en mulighed for at drage sin egne holdninger, men samfundet bidrager ikke ligefrem positivt for at opnå dette.

Nutidens samfund har tegnet et meget mere præcist billede af hvad det ideale skønhedsbillede skal være, hvordan man burde se ud eller gøre for at opnå det.

Helt fra man er barn bliver man påvirket fra alle mulige vinkler af hvad omverden mener er de perfekte skønhedsidealer og om hvad der er rigtig og hvad der er forkert.

Det er disse problemstillinger Tina Splidsboel sætter fokus på og drager paralleller til fra sit eget liv i det debatindlæg, som blev udgivet af Politiken d. 6 juli 2018.

Indholdsfortegnelse
Analyse af ”Fri mig for Disneys hvide skønhedsidealer”
Diskussion

Uddrag
Splidsboels formål med dette debatindlæg er at skabe en øget opmærksomhed omkring emnet og hun har efterfølgende en forventning om, at modtagerne gør noget ved problemet.

Afsenderen og modtageren har samme værdi, og af den grund skal formålet ikke være at overbevise modtageren og dermed påvirke modtageren til at drage beslutninger om hvad de rigtige skønhedsidealer er.

Vi lever i en historisk tid hvor jagten på det urealistiske skønhedsbillede har taget fart og dermed også har haft meget medietid

det er blevet til et samfundsproblem som kan ende med at få alvorlige konsekvenser for senere generationer, hvis tendens fortsætter, som gør det værd at overveje den kontekst debatindlægget er skrevet i.

Kigger man på kommunikationen i debatindlægget, er den primært præget af meget direkte tale, som bliver anvendt i sammenspil med patos ved at appellerer direkte til modtagerens følelser, hvilet hjælper med at gøre Splidsboels budskab tydeligt.

”Catwalken til mo deugerne er oftest domineret af hvide modeller, det samme er modeserierne i magasinerne og reklamerne i tv og ude i offentligheden”.

Det er tydeligt at hun igennem hele debatindlægget bruger en kommunikation der er med til at skabe et bånd mellem afsender og modtager, dette formår Splidsboel at gøre igennem erfaring og oplevelser fra sit eget liv.

Dette er noget som virkelig hjælper hende til at komme i øjenhøjde med modtageren og gør emnet mere relaterbart.