Fra den anden side | Analyse | Roskva Koritzinsky

Indledning
De fleste unge kender den flade følelse af at leve en indholdsløs tilstedeværelse. I Roskva Koritzinskys novelle fra 2018 ”Fra den anden side”, beskriver den unge jeg-fortæller farveløst balletopvisningen, som hun er tilskuer til: ”Jeg så kun skeletter.

Jeg så ryk i sener og muskler, 90 tåspidser som faldt tungt mod gulvet, blå mærker på albuer og knæ, der var arbejdet som lå gemt bag alt det smukke, det konkrete under alt det magiske” (ll. 89-91).

Uddrag
Da jeg-fortælleren ser den mere menneskelige og realistiske version af Erika, føler hun sig chokeret og snydt.

Idolet Erika viser sig pludselig som at være en hustru og en mor, hvor det går op for jeg-fortælleren, at Erika ikke er et overmenneske, selvom hendes navn sammenlignes med en åbenbaring og at jeg-fortælleren tror, at Erika har svaret på hendes identitetskrise; ”For bare et øjeblik siden ville tanken om Erikas blik, hendes stemme, have gjort mig ør af lykke.

Nu følte jeg mig snydt.”. Det sidste møde Erika ender med at være dråben til at jeg-fortælleren opgiver dansedrømmen.

I novellen beskæftiger vi os med en indre konflikt, der befinder sig i hovedet på en pige der udmærket godt ved at hun inden længe skal til at træffe et vigtigt valg om fremtiden.

Det sidste møde med Erika, fungerer som en drivkraft til at få jeg-fortællerens endelige erkendelse, om at hun ikke vil danse, fremad og dermed afsluttes hendes livs- og identitetskrise.

I novellen beskæftiger vi os med en jeg-fortæller, der ser tilbage til dengang hun var 19 år og havde det svært; vi får ikke oplyst hvor gammel jeg-fortælleren er nu, men kan ud fra referencen om Sture Bergwall, som blev frikendt omkring 2013, regne os frem til at jeg-fortælleren nu skal forestille sig at være midt i 20erne.

Den nu mere livserfarne jeg-fortæller er pålidelig, men er utroligt sparsom med forklaringer; derimod har jeg-fortælleren et langt større fokus på detaljer omkring sanseindtryk og følelser.

Dette kan tolkes som at jeg-fortælleren endnu ikke har svarene på hendes tanker, følelser og handlinger dengang; vi kan ud fra jeg-fortællerens refleksioner sem at hun stadig den dag i dag leder efter årsagsforklaringer på sin livskrise dengang.

Dette fremgår især når der skiftes fra nutid til datid: “Det der skete bagefter, forstår jeg ikke rigtigt: Jeg vendte om og gik hjem.” (l. 54).

Dermed er jeg-fortælleren stadig forvirret over det der skete, hvilket understreges ved at jeg-fortælleren slår fra datid (skete) til nutid (forstår).

Vi mærker altså stadig hendes søgen efter svar; hun forsøger at bære os igennem en fortælling og beskrive alle detaljerne grundigt, men forklaringen bag det hele mangler.

Jeg-fortælleren bevæger sig også flere gange ud i en stream of conciousness, hvor alle tanker og følelser flyder ud af hende, uden grænser.

Dette ses eksempelvis ved ”Måske er der noget makabert i mennesket, et behov for at fylde disse døde ting med ens egen ånd. Nej.

Haven og kroppen og rummene.” (ll. 65-67). Vi ser i citatet, at hun midt i sin tankestrøm, stopper op og siger nej.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu