Fra den anden side | Analyse | Roskva Koritzinsky.

Indledning
Erindringen er muligvis den mest særlige egenskab ved mennesket. Vi ved, at tidligere begivenheder har defineret os, og vi ser tilbage for at kortlægge det og dermed kortlægge os selv.

Disse begivenheder kan ramme lige så uforudsigeligt som Vesterhavets bølger1. Dette oplever jeg- personen i novellen Fra den anden side (2018) af Roskva Koritzinsky.

Som et skib2 på det store hav følger jegpersonen i novellen automatisk fyrtårnets3 ledende lys. Men grundet en række begivenheder i jegpersonens liv bliver hun slået ud af sin ”sikre” kurs og skal i stedet genopdage sig selv på det store hav.

Jegpersonen i Koritzinsky´s novelle ser sådan tilbage på denne afgørende periode i sit liv, der har defineret hende.

Teksten beskriver mindst lige så meget ting der foregår i jegpersonens indre, som ting der foregår på et konkret niveau i Stockholm.

Der er en del drømmesekvenser uden forklaringer, der sammen med en generel urolig sats giver novellen et surrealistisk strejf.

Uddrag
Der er et tydeligt skel mellem det jegpersonen er og hvad hun længes efter at være, hvilket bliver tydeliggjort på bakken, hvor hun har fjernet sig selv fra akademiet og mærker længslen væk fra disse mure.

Det understreges efterfølgende hvor mørket bliver sammenlignet med: ”uudforskede dybhavsområder”.

Novellen handler om hvordan jeg- personen længes efter at dykke8 ned i havets store ukendte univers, der er et ukendt univers i hende selv. Titlen indikerer at der findes en anden side af jegpersonen, som hun er på sporet af.

Da jegpersonen møder Erika bliver det et vendepunkt og det er novellens point of no return, da mødet resulterer i at jeg-personen begynder at udforske sig selv.

Det er uklart hvem Erika er, hun beskrives af jeg-personen som en person fra en anden verden. Det vigtigste ved Erikas betydning er en ny mulighed for indsigt hos jeg-personen:

”Måske betød det at jeg også havde noget i mig som var ubeskriveligt og dermed umisteligt. Noget som jeg ikke kendte til

og som ingen kunne tage fra mig.”9 Erika figuren er central i novellen, fordi det er mødet med Erika der får jegpersonen til at ændre retning.

Først er jegpersonen på vej til skole, men efter at have set Erika gennem busvinduet reagerer jegpersonen på en måde hun ikke selv forstår:

”Det der skete bagefter forstår jeg ikke rigtigt: Jeg vendte om og gik hjem.”10 Det er et vigtigt sted i novellen, fordi jegpersonen bryder med sig selv og begynder at reflektere, og på linje 54-59 begynder at drømme:

”Billeder flammede op og brændte ud foran mine øjne, og fra asken blomstrede nye billeder frem.”11 I asken af hendes tidligere livsforestilling opstod nye drømme og en ny begyndelse, for kun på bekostning af det gamle kan hendes nye verden opstå.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu