Indledning
I denne opgave forsøges nedstående problemstillinger at besvares med udgangspunkt i bilag 1, som dækker den forventede udvikling i forsygningsbalancen for dansk økonomi i perioden 2017-2019, hvorefter der kommenteres på sundhedstilstanden i dansk økonomi.
Opgaven vil bære præg af økonomiske nøgletal som lønniveau, renteniveau, huspriser, aktiepriser, forbrugertillid, erhvervstillid, priskonkurrence, valutakursudvikling og konjunkturniveau.
Uddrag
Overordnet har der været en moderat fremgang i dansk økonomi - karakteriseret ved en stigning i den økonomiske vækst såvel som kapacitetsgrænsen - med en vækstrate over den langsigtede strukturelle trend i eurozonen på omtrent 2%, hvilket bland andet er muliggjort af en forsat stigende arbejdsstyrke.
Den danske økonomi er på nuværende tidpunkt omkring 8 år inden i et økonomisk opsving, med stigende boligpriser, stigende beskæftigelse, lav arbejdsløshed, lave renter og andre lempelige finans-og pengepoltiske tiltag.
Dog tyder en lang række eksterne faktorer og leading-indikatorer på at disse forholdsvis optimistiske perioder er ved at falme. Det tyder derfor på, at økonomien befinder sig i en sen-cyklus. Der er ikke tale om en decideret recession, men nærmere en aftagende vækst i økonomien.
Ifølge prognosen foretaget af Danske Bank forventes BNP at stige fra 1.6 pct. til 2.0 pct., hvilket er en lille procentuel stigning på 0.4 pct.-point. Ifølge sammen rapport fra Danske Bank fremgår det at økonomien befinder sig i et ”Goldi-Locks territorie” kendetegnet af både potentiel “upside” og “downside” risiko.
Upside risiko udspringer af en mulig indenlandsk overophedning af økonomien, hvorimod downside riskoen ses i form af penge-og finanspolitiske stramninger, samt økonomisk og politisk usikkerhed som f.eks. handelskrigen mellem USA og Kina, Brexit situationen og Italiens gælds situation