FN’s menneskerettighedserklæring | DHO

Indledning
Menneskerettigheder er ikke et nyt, og bestemt ikke et fremmed begreb. Rettighederne er et helt centralt element i de fleste demokratiske staters opbygning. Det er den helt grundlæggende ide om, at alle mennesker har rettigheder og friheder, alene af den grund, at de er mennesker. Det er retten til uddannelse, sundhed, og frihed for diskrimination, slaveri og totur.

Menneskeretlige ideer kan spores langt tilbage i tiden. De første moderne menneskerettigheder opstod helt tilbage i oplysningstiden, hvor blandt andet den franske revolution fandt sted i 1789. Det største skridt indenfor mennesker rettigheder anses at være FN’s verdenserklæring om frihed, som blev vedtaget i 1948, og det er denne erklæring, der vil blive behandlet på, i denne opgave, med fokus på, hvorfor man lavede erklæring, og hvorvidt artiklerne i erklæringen overholdes verden over.

Menneskerettigheder lyder som det mest basale og logiske i hele verden, men det er langt fra tilfældet alle steder. For på trods af, at stort set alle lande har underskrevet erklæringen, krænkes menneskerettighederne fortsat hver eneste dag, i både rige og fattige lande.

Indholdsfortegnelse
Indledning:
Redegørelse og årsager:
Analyse
Diskuter betydningen af FN’s menneskerettighedserklæring
Litteraturliste:

Uddrag
Menneskerettighedserklæringen er en erklæring lavet af FN (forenede nationer). FN arbejder dagligt på, at sikre menneskerettigheder på en lang række områder i hele verden. De har blandt andet et menneskerettighedsråd, som arbejder på at fremme kendskab til menneskerettighederne.

Hvis rettighederne bliver krænket et sted i verden, er det rådets ansvar, at udarbejde anbefalinger til, hvordan det en anden gang kan undgås . Menneskerettighedserklæringen indeholder 30 artikler med forskellige rettigheder, som alle mennesker har ret til at have.

Eksempler på disse rettigheder er Artikel 3: ”Enhver har ret til liv, frihed og peronlig sikkerhed” og Artikel 19: ”Enhver har ret til menings- og ytringsfrihed; denne ret omfatter frihed til at hævde sin opfattelse uden indblanding og til at søge, modtage og meddele oplysning og tanker ved et hvilket som helst meddelelsesmiddel og uanset landegrænser.”

Erklæringen1948 adskiller sig fra de tidligere former for rettigheder, på den måde at den ikke kun sikre bestemte grupper i samfundet. Et eksempel på dette er ”The Declaration of Independence” som for eksempel ikke sikrede slavernes rettigheder, og Den Franske Menneskerettighedserklæring gav ikke kvinderne stemmeret.

Menneskerettighederne 1948 henvender sig til alle, både mænd og kvinder, med alle former for race og religion. FN har endda også vedtaget en børnekonvention, som henvender sig for alle børn under 18 år. Denne konvention indeholder blandt andet børns rettigheder til at modtage gratis undervisning og at staten skal beskytte børn mod mishandling.

Begrebet trådte for alvor i kraft efter 2. Verdenskrig, og er på mange måder en reaktion på krigen. Det var overordnet set et forsøg på at undgå endnu en krig, og nye overgreb mod nationer og ikke mindst menneskegrupper.

Men for at dykke helt ned til roden i begrebet, skal man endnu længere tilbage, til oplysningstiden. Det er netop i denne tid, man begynder at sætte spørgsmålstegn ved århundreder gamle forestillinger, her i blandt samfundets politiske fordeling, religion og magtfordeling.

Oplysningstiden fik mennesker til at tro på individets evne til gennem viden og erfaring, at gennemskue måden verden sat sammen på. Forestillinger om moderne demokrati, religiøs tolerance, og ikke mindst menneskerettighederne har alle rod tilbage til denne oplysningstid. Et godt eksempel på dette er den Franske revolution 1789.

Revolutionen viste, at man kunne besejre det gamle enevældige monarki, og den beviste at det moderne menneske ikke tror på, at noget er godt, bare fordi det er gammelt. Moderne mennesker ville selv have indflydelse på forandringen, og ville selv bestemme hvordan deres liv skulle indrettes, og det var netop disse grundopfattelser der trådte igennem, i den franske revolution.

Revolutionen formulerede menneskerettigheder og borgerettigheder, som værende grundlæggende i et moderne samfund. Også danskerne blev meget påvirket af revolutionen, og fornemmede dengang at de var vidner til en stor forvandling. De var enige i mange af revolutionens principper. Her i blandt princippet om at ”frihedens og fornuftens fremvækst, slår blind tro på de traditionelle magtforhold”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu