Fingre | Analyse | Fríða Ísberg

Indledning
Novellen Fingre er skrevet af den islandske forfatter Fríða Ísberg og indgår i novellesamlingen, der på dansk hedder Kløe.

Novellesamlingen udkom i 2020 og er den første af forfatteren, der tidligere har udgivet to digtsamlinger i henholdsvis 2017 og 2019.

Sproget i denne novelle er bestemt lavt stilleje. Man kan også argumentere for, at teksten er lidt rodet.

Der er mange informationer og sproget flyder helt naturligt - meget talesprogsagtigt. På linje 62 og 75 bliver der eksempelvis brugt enkelte engelske ord i sætningerne, hvilket får novellen til at være meget hverdagsagtig: ” […] som actually bliver betaget af os” og ” Nå, synes du, at det er nice at blive dyttet af”.

Uddrag
Hovedpersonen går gennem mere end bare et muligt brud, idet hun opfatter sig selv som ”den mest værdifulde genstand på et gammelt museum. Ikke fordi jeg er en værdifuld genstand, men på grund af sikkerhedsforanstaltningerne, som er enorme […]

Størstedelen af min sociale energi går med at prøve at løfte disse tunge døre op. De er så tunge. Det tager seriøst hårdt på en ikke at være sig selv”, ca. linje 10-20.

Ovenstående citat indikerer en indre konflikt, som afspejles gennem hele novellen af det tankemylder, som hun befinder sig i.

Hun har svært ved at finde sig selv - og svært ved at finde en, hvor hun kan sænke paraderne, hun tilsyneladende hele livet har brugt alle sine kræfter på at holde oppe.

Jagten på sin identitet gøres ikke nemmere ved at hendes familie gang på gang snager og forsøger at få et konkret svar ud af hende - et svar, hun også selv søger, men skuffer sig selv ved ikke at kunne finde.

Svaret på: ”om der er en anden fyr inde over”, linje 58. Reaktionerne fra familiens side, når hun ikke kan fortælle om nogen mand i sit liv, kan opfattes meget nedladende og udstråler medlidenhed og medfølelse: ”Og du som er så ung og smuk! Eller: Er fyrene ikke bare bange for dig?”, linje 60.

Den medlidenhed og medfølelse, hun får fra sin familie, fortæller hun i novellen, at hun meget gerne vil have: ”Det er svært at være niogtyve år, når man altid har været single.

Det er sørgeligt. Ynkværdigt. Det er ikke sjovt at blive ynket. Ikke for det. Det kan være nice at være genstand for medlidenhed, men så skal man have noget ud af det.

Anerkendelse, medfølelse, begejstring, slik og cola”, linje 54-57. Jeg tror, det er en form for forsvarsmekanisme.

Hun prøver at udstråle selvsikkerhed og målrettethed ved at virke overlegen og som om, at det ikke går hende på, at hun både er barnløs og ugift.

I virkeligheden er hun utroligt sårbar, og det er muligvis også derfor, hun gerne vil slutte tingene med Valur.

Sårbarhed og usikkerhed er den værste kombination, og når hun ovenikøbet møder modstand fra sin egen familie, der burde være støttende og bekræfte hende i, at hun hverken behøver mand eller barn for at være perfekt.

Vi er trods alt i det 21. århundrede, og det perfekte familiebillede er gennem tiden blev ændret. Mor-far-børn er i nogens hoved for banalt, hvor andre ser det som en selvfølgelig og et mål i sig selv.

Bl.a. her ses en kritik af det moderne samfund og de normer og fordomme, der styrer samfundet og burde elimineres.

På linje 21-22, nævner hun også druk: ”Er det ikke derfor menneskeheden drikker? For at nedbryde forsvarsværkerne, forsøge at få forbindelse?

Opnå kontakt?”, og hun rammer helt plet. Mange unge gemmer sig selv bag alkohol: Sine følelser såvel som sine lyster.

De fleste styres af sit id, når de er under indflydelse af alkohol, og hvis planen ikke lykkes, kan man altid skyde skylden på alkohol, hvilket hovedpersonen også gør:

” Vi er ingen undtagelse. Vi var begge temmelig forsvarsløse, da vi mødtes til festen på Stigahlid”, linje 23-24.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu