‘Fingre’ af Friða Isberg | Analyse | 10 i karakter

Indledning
Teksten er af den litterære genre novelle, og er skrevet af forfatteren Friða Isberg. Hun har i 2020 udgivet novellen ”Fingre” fra novellesamlingen kløe.

Novellen er oversat fra islandsk. Titlen på novellen er ”Fingre”. Som førstehåndsindtryk giver titlen af novellen modtageren en lyst til at vide mere.

Vi får med andre ord at vide, at der er tale om fingre eller en symbolik af ovenstående i novellen. ”Fingre” omhandler vores hovedperson som er en kvindelig figur (niogtyve år) sammen med hendes ven Valur samt ”bedste ven” Stebbi.

De mødtes alle tre til en fest på Stigahlid, og har haft et venskab siden da. Vores ”jeg” er på jagt efter en større mening samt selvreflektion af hendes eget liv, og bearbejder hendes tanker, og frustrationer med hendes to nære bekendtskaber Valur og Stebbi.

Uddrag
Stebbi er tilmed vores hovedpersons ven, og har haft lidt kærlighedsrelationer til vores ”jeg”. De mødtes som Valur, også hinanden til en fest på Stigahlid.

Som vores ”jeg”, står han nok også lidt i en identitetskrise ”Har du mødt Stebbi, ikke? Han kan fortælle stort set den samme historie. Så jeg er ikke den eneste, der føler presset.”

Alt i alt kan man sige, at alle tre centrale personer derfor er meget flade og sparsomme beskrevet. De optræder nærmere som typer end individualister, og derfor kan det være svært at danne sig et konkret billede af dem som individer.

Friða Isberg har benyttet sig af en ”jeg” fortæller i novellen ”Fingre”. Fortælleren er tilstrækkelig pålidelig, da det fra eget hoved og hændelser hun beskriver.

Der er en fast synsvinkel gennem hele handlingsforløbet, og der optræder en klar indre synsvinkel. Der er lagt stor vægt på sammenligning i novellen.

Vores ”jeg” sammenligner sig selv med et gammelt museum. ”Jeg føler mig nogle gange som den mest værdifulde genstand på et gammelt nationalmuseum.

Ikke fordi jeg er en værdifuld genstand, men på grund af sikkerhedsforanstaltningerne, som er enorme.” Hun sammenligner hendes hverdag i det sociale samfund med tunge døre

”Størstedelen af min sociale energi går med at prøve at løfte disse tunge døre op.” Hun synes det er fysisk og psykisk belastende, at skulle agere som en, hun ikke er, lige så snar hun træder udenfor en dør, og prøver at passe ind uden at det lykkes.

Af symboler kan nævnes vores hovedpersons fingre, hun fortæller om en hændelse da hun sidder i hendes mors køkken -

”Men som jeg sad der ved bordet i køkkenet og lod hende sætte plaster på mine fingre – ja, ja, sin mors lille barn – gik det op for mig, hvad det var for to fingre.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu