Indledning
Udviklingen fra barn til voksen, kan bestå af mange ting. I romanen og filmen Den kroniske uskyld følger vi Janus udvikling, han oplevelser hvad angår sex, kærlighed og venskab.

Romanen er skrevet af Klaus Rifbjerg i 1958, senere blev filmen lavet i 1985 af Edward Fleming. Klaus Rifbjerg er kendt inden for flere genre, men romanen Den kroniske uskyld var hans debut inden for den episke genre (Litteratursiden, 2002).

I analysen ville jeg starte med et resume, for at forklare handlingen i film og roman. Så jeg senere kan komme ind på, hvordan historien er fortalt og vist anderledes. Derefter ville jeg analysere personerne og forholdet mellem dem, for derefter at analysere tid, sted og miljøet personerne befinder sig i.

I filmatiseringen af bogen har de også ændret på kompositionen, dette vil jeg dykke ned i og forklare, hvorfor de har ændret på rækkefølgen af handlingsforløbet.

Uddrag
Janus forelsker sig i forholdet mellem Tore og Helle, Dette er tydeligt idet, at han forguder dem. Dette er beskrevet i bogen, men kan også ses i filmen. Da der er nogle specielle klip, hvor der er fokus på Tore og der kommer et lys frem, der får ham til at nærmest guddommelig ud (Fleming Edward, 1985).

En stor del af Janus jalousi er rettet imod Helle og Tores forhold, da han i modsætning kun har seksuelle forhold til de piger han omgås. I bogen er der både Inger og Ellen, hvor der i filmen Den kroniske uskyld kun er Inger.

Dette er gjort fordi, at den vigtigste pointe er modsætningen imellem forholdene. Det uskyldige sat op imod det seksuelle, det der er med til at skabe misundelsen og den guddommelige iscenesættelse af Helle og Tore.

Tore er som sagt Janus bedsteven, han er Janus forbillede. Der er en scene i filmen, hvor han kommer tilbage til skolen og hurtigt bliver omringet af alle de andre (Fleming Edward, 1985). Han ville blive beskrevet som populær, sjov, åben og glad.

Tore Riemer er skilsmissebarn, han bor med hans mor. På trods af hans mindre idylliske familieliv, bliver han tydeligt fremhævet i forhold til Janus, dog er fortællingen fortalt af Janus. Hvilket vil sige det er Janus, der ser Tore bedre end sig selv. Tore får selvfølgelig også den smukke pige, Helle. Janus selv fortæller ”var de som skabt for hinanden (Fleming Edward, 1985)”.