Indledning
Novellen ”Film” skrevet af Helle Helle, handler om 2 venner der skal i biografen sammen og se en film med store navne i hovedrollerne, kærlighed, spænding og to mennesker der mødes tilfældigt på et rejsebureau.

De sidder klar til at se filmen, og den begynder så småt. Mindre end et kvarter inde i filmen falder en kvinde om på en af de forreste rækker, og ender med at ligge nede på gulvet helt bevidstløst.

Filmen stopper brat, og derefter bliver lyset i salen også tændt. Alle folk i biografen reagerer på det, men der er mange forskellige reaktioner på det.

Der bliver ringet efter en ambulance, men der går stadig et styk tid før den dukker op. Folk råber mere og mere op, hvor vennen udtaler sig at det ikke kan passe at folk tager i biografen, hvis de har en tildens til thrombose.

De andre folk i salen diskuterer, om hvad der er rigtig og forkert at gøre ved kvinden. Vennen beslutter sig for at gå ud og købe nogle flere popcorn, da han mener at man burde bruge tiden fornuftigt imens filmen er sat på pause.

I det at vennen er væk rejser kvinden sig op, hvor hun løfter sine arme og råber en høj lyd, og derefter smider sig tungt ned på gulvet igen. Folk råber endnu mere op, og bliver ekstra opmærksomme på kvindens helbred.

Uddrag
Novellen bygger sig på berettermodellen, som man kan se henholdsvis på at anslaget og præsentationen er der hvor de forklare om at de skal i biografen og se en film Uddybningen er der hvor der bliver beskrevet om at der er storenavne i hovedrollerne og der er en masse følelser.

Point of no return er der hvor kvinden falder om på en af de forreste rækker og folk går i panik. Konfliktoptrapningen er der hvor alle diskuterer om hvad der skal ske, og alle har forskellige reaktioner på det.

Klimaks finder man der hvor kvinden pludseligt rejser sig op, og går ud af biografen og den ældre herre følger efter, for at give kvinden hendes jakke.

Udtoningen finder man da filmen begynder igen efter oplevelsen og folk falder til ro, men efter 30 minutter hører jeg-fortælleren så noget der kunne minde om en ambulance i det fjerne komme tættere og tættere på.

Personerne i novellen er meget anonyme, det vil sige at vi ikke rigtig får noget afvide om dem i forhold til deres liv udenfor biografen, så vi har ikke nogen baggrund at kunne basere deres handlekræfter på.

Novellen giver os et indblik i en situation der foregår i en biograf i et bestemt tidsrum, det vil sige at vi ikke får nogle beskrivelser af personernes hverdag og liv udenfor biografen.

Det gør at personerne bliver mere anonyme og man ikke får et individuelt særpræg af personerne.

Dette gælder også for jeg-fortælleren at man får hverken afvide køn, alder eller baggrund. Hvilket medfører at forholdet mellem jeg-fortælleren og vennen står uklart.

Ingen af personerne i novellen er navngivet, men bliver blot udtrykt som ”min ven” og ”jeg” hvilket medfører at det som sagt gør det uklart.

Man hører blot at vennen læser til dyrlæge, som indikerer personen som en ung studerende. Derudover er vennen upåvirket, ligeglad, optaget af sig selv, egoistisk og nyder det er sker.

Det får ham til at sætte sig i et lys ”Man bør ikke gå i biografen hvis man har hjerteproblemer” - hvilket at han kunne måske gøre noget, men vælger at gøre intet. Som får ham til at udtrykke sig meget egocenteret.

Man kan også se et tydeligt eksempel på hvordan folket i biografen bliver omtalt. Der bliver brugt pronomen ”man”.

Ordet ”man” er et ord der henviser til en ubestemt gruppe mennesker, som også er med til at underbygge at menneskerne der er med i novellen, bliver omtalt på en meget anonym måde.

Der bliver også brugt ordet ”folk” til at beskrive menneskerne i novellen, hvilket også er en meget anonym måde at omtale menneskerne på. Derfor sidder vi som læsere, og har en stor uvished omkring hvem der er.

Det bliver beskrevet som om at det er biografgængere, der er en forholdsvis ensartet forsamling uden særlige kendetegn.