Film | Analyse | Helle Helle

Indledning
I dagens Danmark har man alt for travlt med sig selv. Man glemmer andre og sætter ofte sig selv før andre og det vises tydeligt i novellen ”Film”.

Hvis en kvinde falder om, så skal man være bange, for ingen var tilbøjelig til at hjælpe kvinden der lå bevidstløs på gulvet.

Alle andre var mere optaget af at filmen skulle komme i gang, så de kunne forsætte deres ”liv” og ikke koncentrere sig om alt muligt andet.

”Folk råber op, man tænder lys, filmen standser. Kvinden bliver lagt på gulvet foran lærredet, stadig bevidstløs og med sin overfrakke på, nogle tager den af hende og slår hende i ansigtet ”.

Denne sætning viser hvordan mennesker overhovedet ikke kan håndtere en situation hvor en kvinde falder om.

Folk råber, går i panik, slår kvinden og ved slet ikke hvad de skal gøre. Novellen ”Film” fra 1996 er skrevet af Helle Helle. Genren for teksten er en novelle.

Uddrag
Jeg-fortælleren råber til en billetmand, at de stadig venter på en ambulance, og fra de sidder i biografen og venter til jeg-fortælleren

træder i kraft og får nogen til at ringe efter en ambulance, strækker det sig over lang tid fordi de har ventet i lang tid på der ville ske noget.

Til sidst i novellen starter filmen og man ved de har set 30 minutter fordi jeg-fortælleren hører noget i filmen der minder om en ambulance (Helle, 1996, pp. S. 2, L. 32).

I novellen ”Film” er der tale om en jeg-fortæller. Det er et venepar hvor det er den ene der er jeg-fortælleren og hvor den anden bare bliver kaldet ven af jeg-fortælleren, man ved at vennen er en dreng fordi jeg-fortælleren kalder ham ham.

Det er derudover også en pålidelig fortæller fordi man ser det fra fortællerens følelser, holdninger og hvordan han/hun oplever tingene i biografen, men også hvad hun/han ser, hører og fortæller .

F.eks. kan jeg-fortælleren se at kvinden der er faldet om, har tyggegummi, lakrids og poserne er faldet ud af frakkelommen (Helle, 1996, pp. S. 1, L. 6-7).

Derved er det også en observerende fortæller, fordi jeg-fortælleren opfatter og ser hvad der sker og genfortæller de t. På side 2 kan jeg-fortælleren høre noget i filmen der minder om en ambulance (Helle, 1996, pp. S. 2, L. 32).

Fortælleren er også en vi-fortæller fordi fortælleren f.eks. siger: ”Vi har glædet og til filmen” og ”Vi sidder og venter på den oplyste sal…” (Helle, 1996, pp. S. 1, L. 1).

Novellen er en indre synsvinkel fordi man ser det fra jeg-fortællerens verden og hvordan han/hun opfatter at der pludselig er en kvinde der faldet om.

Der er også en del tommepladser man som modtager selv skal udfylde, og det er også det der kendetegner en indre synsvinkel .

En tom plads i novellen er f.eks. om der overhovedet bliver ringet efter en ambulance, er professionel hjælp på vej til hende, hvorfor er der ikke flere mennesker der hjælper kvinden, men nogen der bare bliver siddende og ikke gør en indsats for at hjælp.

Man får heller ikke at vide hvor de to venner kender hinanden fra, kun at de er venner og ikke har været i biografen i mere end et år (Helle, 1996, pp. S. 1, L. 29).

I novellen optræder der få personer og man hører ikke så meget til dem. Der er et venepar, en kvinde der falder om, et ældre par der hjælper den bevidstløse kvinde og en ung mand ved billetsalg.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu