Fasaner | Analyse | 12 i karakter

Indholdsfortegnelse
• Resumé
• Ordforklaringer

Uddrag
“Fasaner” handler om en unavngiven jegfortæller, der bor alene i en lejlighed. En dag ringer en fremmed mand på døren. Manden præsenterer sig som Richard.

Han er tilfældigt kommet forbi huset, da han skulle hente nogle fasaner hos en mand i området. Richard har tidligere boet i fortællerens lejlighed.

Han forklarer, at han har glemt et billede og en kommode i sin flytning for år tilbage. Fortælleren siger, at vedkommende venter gæster, men lukker alligevel Richard ind og lader ham gå i kælderen.

Richard leder efter sine ting i husets kælder, hvor han finder kommoden, men ikke billedet. Fortælleren byder ham på et glas vand i sin lejlighed, hvor Richard ærgrer sig over det manglende billede.

Det får fortælleren til at tage et billede ned i soveværelset og gemme det under sin seng, mens Richard ikke ser det. Da Richard lidt senere fortæller om billedets store betydning for ham, henter fortælleren det alligevel til ham.

Richard siger nu, at han har fundet de ting, han ledte efter. Han tilbyder fortælleren en af sine fasaner, men fortælleren afviser hans tilbud flere gange. Richard kører væk.

Fortælleren sætter sig alene og spiser sin aftensmad foran fjernsynet. I slutningen vil fortælleren tjekke, at hoveddøren til huset er låst. På trappestenen ligger en død fasan i den silende regn.

---

Personerne i “Fasaner” er stort set kun beskrevet udefra. Vi ser dem gennem deres handlinger og replikker, men derudover får vi ikke særligt mange informationer.

Generelt er beskrivelserne af personerne meget sparsomme og overfladiske. Hverken fortællerens navn eller køn er beskrevet, og det eneste vi hører om deres udseende er faktisk, at Richards tøj er vådt af regnvejret.

Personernes handlinger bliver heller ikke forklaret, og vi får intet direkte indblik i deres tanker og følelser. Vi ser det fx, da fortælleren gemmer det billede væk, som Richard har ledt efter i kælderen:

Imens han sidder og genkender udsigten, går jeg ind i sove¬værelset. Jeg løfter hurtigt billedet ned fra væggen og skub¬ber det ind under sengen.

Vi får ingen forklaring på, hvorfor fortælleren vælger at gemme billedet i stedet for at aflevere det. På samme måde er det tydeligt, at fortælleren flere gange lyver over for Richard, men vi hører ikke, hvad motivet kan være.

I modsætning til fortælleren taler Richard meget, men alligevel giver det ikke rigtigt nogen information om, hvem han egentlig er. Det kan vi fx se i novellens begyndelse:

Han undskylder igen, han har ikke været i bydelen i flere år, og nu kom han så tilfældigt forbi; han skulle hente nogle fasaner hos en mand, der hav¬de annonceret i avisen.

Og så standsede han foran huset her på hjemvejen, siger han, fordi han glemte et par genstande nede i kælderen, dengang han flyttede. Et billede, og mulig¬-vis en lille kommode.

Her ser vi et eksempel på, at Richard rent faktisk fortæller meget om sig selv. Han virker dog stadig underligt anonym

fordi beskrivelserne af ham stadig er meget ydre og overfladiske. Vi føler derfor stadig ikke, at vi helt ved, hvem han er som person.

Alligevel fortæller handlinger og replikker os indirekte om personerne. Det bliver til eksempel tydeligt

da Richard har fået lov at se sig om i kælderen. Selvom der ikke rigtigt sker det store i situationen, får den alligevel en ret detaljeret beskrivelse:

Han går derned på strømpefødder, jeg går op i lejligheden og rører i gryderetten. Jeg tager fløden ud af køleskabet, hæl¬der lidt i gryden, sætter fløden tilbage igen.

Så kan jeg høre, at han bakser med kommoden, bærer den op ad kældertrappen og stiller den på gulvet i opgangen.

Den detaljerede beskrivelse ligner en opremsning af uvigtige detaljer, men mellem linjerne udtrykker den en følelse af ængstelse i fortælleren.

Selvom fortælleren går op for at koncentrere sig om madlavningen, så er vedkommende ekstremt opmærksom på lydene fra opgangen.

Fortælleren er altså næppe helt tryg ved, at en fremmed som Richard roder rundt i kælderen.

Det er dog bemærkelsesværdigt, at fortælleren stort set ikke giver indblik i sine tanker og følelser, men alene ser tingene udefra.

Det er ellers normalt et af de centrale kendetegn ved en jeg-fortæller, at læseren kommer tæt på personens indre.

Virkning
Novellen har et klart fokus på ydre beskrivelser af handlinger og replikker, men giver ikke noget direkte indblik i personernes indre.

Vi hører heller ikke meget om, hvem personerne er. Det betyder det, at personerne virker flade og anonyme, men det skaber omvendt også tommer huller

som inviterer læseren til selv at tolke og skabe sammenhæng. Den måde at fremstille personerne på er typisk i minimalistisk skrivestil.

Det gør, at personerne fungerer som mere generelle repræsentanter for mennesker i det postmoderne samfund.

Beskrivelserne af personerne er meget ydre, og vi får derfor ikke en følelse af at kende deres indre. Det har den virkning, at vi selv skal fortolke os til, hvorfor personerne handler som de gør, og hvem de egentlig er som personer.

Det betyder imidlertid også, at vores læsning af novellen bliver præget meget af vores egne erfaringer, fordomme og holdninger.

Selvom vi intet hører om fortællerens køn, så vil de fleste læsere nok antage, at fortælleren er en kvinde. Det passer nemlig ind i vores generelle, stereotype opfattelse af fortællinger som “Fasaner”.

Hvis fortællingen lader to personer mødes på en lidt akavet måde, så er det nok en mand og en kvinde, tænker vi. Men fordi kønnet er ubestemt, kan den minimalistiske skrivestil faktisk udfordre vores normale opfattelse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu