EU og Bruxelles | Samfundsfag

Indledning
Jeg har i denne opgave opstillet 3 spørgsmål hvis svar kombinerer vores faglige viden om EU, med de ting vi oplevede på turen til Bruxelles. Til sidst har jeg lavet et afsnit om hvordan mit syn på EU har ændret sig efter at have oplevet EU-verdenen indefra.

Uddrag
Ved parlamentsvalget i 2014, var stemmeprocenten historisk lav. Dette kan tydeligt ses i et historisk synspunkt, da stemmeprocenten i medlemslandene er faldet fra 61% til 42,5% i perioden fra 1979 til 2014. De lande hvor denne stemmeprocent var højest var i Luxem-bourg, Belgien og Tyskland - alle steder som var hjemland for de 3 vigtigste spidskandidater.

Vinderen, Jean-Claude Juncker, fik under 1/3 af stemmerne, hvorunder kun halvdelen af EU-landene havde stemt. Samtidig med dette, gik de 3 etablerede EU-positive grupper tilba-ge, samtidig med at EU-skeptiske grupper fik fremgang.

Netop denne fremgang for de EU-skeptiske grupper hørte vi også om i den danske repræsentation. Ser man derimod på Tysk-land, som er et af de mest betydningsfulde lande i EU, var man dog mere positive, og her fik 2 af de EU-positive grupper fremgang.

På trods af denne tilbagegang for de EU-positive grupper, har de to største grupper af socialister og borgerlige dog så meget til fælles, at de kan mønstre et flertal på 412 medlemmer, og samtidig med dette er der stor tillid ”Juncker-gruppen”.

Efter dette valg opstod der diskussion omkring EU´s demokratiske legitimitet, og netop dette er også en problemstilling, som tages meget seriøst i EU. Man videotransmitterer størstedelen af møderne, åbner op for borgerforslag i tilfælde af over en million underskrif-ter, byder gymnasieklasser som vores hjerteligt velkommen, og i Danmark har vi endda et Europa-udvalg.

Dette er blot et lille udpluk af de tiltag man i EU forsøger at underminere dette demokratiske underskud med. Man forsøger altså at gøre afstanden fra EU til den en-kelte borger langt kortere og mindre kompliceret, hvilket også kaldes subsidiaritetsprincip-pet.

Personligt synes jeg, at besværligheden af dette blev gjort meget tydeligt for os under oplægget af Nilas Heinskou. Nilas, som på trods af at han brændte for at skabe en EU-gnist i danskerne, igen og igen måtte konkludere, at dette nærmest er en umulig opgave uafhængigt af hvor højt et journalistisk niveau og hvor stor kreativitet der blev lagt for dagen.

Dette er i mine øjne EU´s ubetinget største problem, både fordi EU er bygget op på demokratiske vær-dier, men også fordi det i værste fald kan føre til situationer som Brexit.

I Morten Løkke-gaards oplæg fortalte han nemlig blandt andet om, hvordan uvidenhed omkring EU førte til en meget følelsesladet afstemning baseret på følelser i stedet for fakta. Nærhedsprincippet er altså enormt betydningsfuldt.

Man har i de seneste år forsøgt at udvise større åbenhed, men bedømt på stemmeprocenten har dette altså ikke ført til en løsning af problemet. Måske skal der noget mere drastigt til, som f.eks. en omlæggelse af EU på en sådan måde at beslut-ningsprocesserne bliver langt mere effektive og mindre komplicerede.

Herudover nævnte Nilas Heinskou, at mange danskere følger med i dansk politik, fordi politikerne bliver gjort til en form for kendisser. Hvis man kunne føre dette med til EU-politikerne, så ville dette også kunne blive en løsning.

Dette kunne eventuelt gøres ved at der var nogle høje krav til medlemslandenes kendskab til EU-politikerne, eller ved i højere grad føre sensationsjournalistik i EU.

Få gratis adgang til opgaven

Upload en af dine egne opgaver og få adgang til denne opgave. Det tager kun 2 minutter