Indledning
Digtet er skrevet af salmedigteren Nicolai Frederik Severin Grundtvig i 1839, hvorefter en melodi blev tilknyttet af Thomas Laub i 1920.
Grundtvig havde en vigtig stor rolle i denne periode, som er kendt i dag som romantikken. Han ønskede at gøre kristendommen nærværende og betydningsfuld
ved at formidle hans fortolkning af den kristne tro. En fortolkning hvor det guddommelige var at finde i den kristne tro på jorden og guds kraft i den fysiske verden.
Optimer dit sprog - Klik her og bliv verdensmester i at skrive opgaver
Uddrag
Den tideligere omtalte handling kan også betegnes som naturens gang. En af metaforende for dette findes i tredje strofe, hvor en ”løbebane” omtales.
Løbebanen er her en metafor for livet, som både kan være kort og langt. Trods længde er det dog aldrig spildt, da ”den er til folkegavn, den er til grøde”.
Ordne ”grøde” og ”aftenrøde” benyttes sammen senere. Ordet aftenrøde er en metafor for alderdom og grøde en metafor for gavn. Altså er et vært liv efter løbebanens ende til ”folkegavn” for følgende generationer.
Temaet her er altså accept og taknemmelighed. Da livet ligger i gud hænder og ikke handler om det materielle.
Man bliver træt af at stræbe efter perfektion, men når det hænder man føler tvivl, kan man finde svar ved gud. Derudover at acceptere livet gang fra ung til voksen og sidst enden. Da det er naturligt og ufravigeligt.
Skriv et svar