Et Dukkehjem | Analyse | Henrik Ibsen

Indledning
Et Dukkehjem er et drama fra 1879, som er skrevet af den norske forfatter Henrik Ibsen. Dramastykket havde premiere på Det Kongelige Teater i København den 21. december 1879, og var en stor succes med mange udsolgte forestillinger.

Stykket blev også oversat til tysk, men Tyskland ville have en anderledes slutning på dramaet. Henrik Ibsen skrev derfor en alternativ slutning, hvor Nora bliver i hjemmet.

Ibsen var selv i mod at ændre på stykkets slutning, men ville hellere selv skrive en alternativ slutning, end at overlade det til tyske forfattere. Den nye slutning blev ikke nogen stor succes, og flere tyske teatre valgte alligevel at bruge den oprindelige slutning.

Dramastykket, Et Dukkehjem, består af 3 akter, og handler om ægteparret Nora og Thorvald Helmer. I første akt møder man stykkets vigtigste personer

som ud over ægteparret, er Noras veninde, Fru Linde, Nora og Thorvalds fælles ven, Doktor Rank og sagfører Krogstad.

Uddrag
I løbet af handlingen er Nora den person, som udvikler sig mest. I begyndelsen er hun en barnlig og naiv ung kvinde, som mest er en pynteting eller dukke i hjemmet.

Præcis på samme måde, som hun var i sit barndomshjem. I slutningen indser Nora, at hun er ulykkelig og bare er blevet behandlet som en dukke.

Hun ønsker at forandrer sig, og blive til en selvstændig kvinde, og derefter begynder hun at tage ansvar for sit eget liv. Hun tager en stor og meget utraditionel beslutning

da hun forlader både mand og børn for at blive klogere på sig selv og det samfund hun lever i: ”Jeg må se at komme efter, hvem der har ret. Samfundet eller jeg”. (3. akt. Side 28. Spalte 2).

Thorvald er advokat og på alle områder familiens overhoved. Han bestemmer over Nora og familiens økonomi, som var almindeligt i samfundet på dette tidspunkt.

Manden skulle være familiens beskytter og træffe alle beslutninger, og kvinden skulle spørge om lov, hvis hun ønskede noget.

Thorvald anser Nora for at være han ejendom: ”Skal jeg ikke se på min dyreste ejendom?” (3. akt. Side 24. Spalte 1) og ”Hun er jo derved lige – og i dobbelt forstand blevet hans ejendom” (3. akt. Side 27. Spalte 1).

Thorvald går meget op i, hvad andre mennesker tænker om ham og hans familie, og at han fastholder sin position som patriarken.

Derfor er det meget krænkende for ham, at Nora har været nødt til at låne penge, for at han kan komme på et helbredende kurophold.

Han tror pengene kommer fra Noras far, hvilket han opfatter som en realistisk og acceptabel måde at få penge på. Han ville selv være for stolt til at gå ud og låne pengene.

Da det går op for Thorvald, at Nora ikke har fået pengene men lånt dem, og endda med forfalsket underskrift, er det en ydmygelse.

Da Nora, som kvinde, ikke kan låne penge, er hun tvunget til at forfalske en mands underskrift for at låne. Pengene skal dække udgifterne til Thorvalds helbredelse

men det faktum forholder han sig ikke til. Han viser ingen taknemlighed for at Nora har gjort sig skyldig i bedrageri for at redde hans helbred.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu