Et dukkehjem | Analyse | Henrik Ibsen | 10 i Karakter

Indledning
Teaterstykket ”et dukkehjem” er skrevet af Henrik Ibsen og udgivet i 1879, og er en del af den litterære periode det moderne gennembrud.

Gennem teaterstykket følger vi en ung kvinde ved navn Nora. Nora er skuespillets hovedrolle, og det er hende der gennemgår den største personlige udvikling i stykket.

I min opgave vil jeg lave en grundig analyse af Noras udvikling og den centrale problemstilling kønssynet.

Jeg vil også se hvordan titlen et dukkehjem passer til indholdet, og hvorpå hun er så samfundskritisk. Jeg vil slutte af med at perspektivere til nutidens ligestilling i form af #mee too.

Uddrag
Helmer benytter mange kælenavne til Nora igennem stykket, såsom ”spillefugl”(som nævnt ovenfor), ”egern” og ”lærkefugl” Disse begreber, leder tankerne hen imod noget uskyldigt og nuttede.

Hvilket fastholder hende i rollen som sød, men dog også lidt ubegavet. Men Nora spiller også selv med på rollen. I begyndelsen af stykket er hun tilfreds med sin rolle og udnytter den, til at opnå noget hun ønsker:

“Hvis nu din lille ekorn bad dig rigtig inderlig vakkert om en ting -?” (s. 44). Hun gør det ikke kun over for sin ægtemand, men også overfor hendes ældre barndomsveninde fru Lind:

“Jeg taler jo bare om mine egne sager. (sætter sig på en skammel tæt ved hende og lægger armene på hendes knæ) Å, du må ikke være vred på mig!” (s. 14).

Noras spontane udbrud og kropssprog i denne replik, giver indtryk af en barnlig personlighed. Nora virker naiv og ung til sammenligning med hendes ægtemand og veninde.

Nora nævner også flere gange i stykket, at hun er ligeglad med samfundets love og at hun allerede forstår hvordan verden hænger sammen.

Dermed fastholder Nora sig i begyndelsen af stykket, i den traditionel borgerlige kvinderolle uden selvstændige holdninger eller meninger.

På overfladen virker det som om Helmer og Nora har et kærligt forhold, men der er tegn på, at forholdet ikke er fortroligt. Da Nora ikke bliver betragtet som ligeværdig, i hans øjne.

Dette ses b.la. i replikken “Er det lærkefuglen, som kvidrer derude?”(s.7) Nora svarer ja, og dette understreger den opfattelse vi får af de faste roller. Nora er det glade og naive barn, mens Helmer er den fornuftige og voksne.

Senere i stykket henimod slutningen i 3. akt, bliver vi introduceret til tarantelladansen. Dette sker lige inden Nora begynder sit oprør.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu