Indledning
Opinionsartiklen ”Er der plads til os simple mænd i den feminine og bæredygtige storby?” er en kommentar, som er skrevet af Bent Winther, der blev udgivet den 10. november 2017 i Berlingske.

Bent Winther er samfundsredaktør. Han skriver om politik og samfundsforhold og har udgivet mange politiske kommentarer.

Kommentaren er saglig og debatterer emnet ”den simple mand”, om hvorvidt han bliver undertrykt i samfundet. Artiklen italesætter politikernes syn på den grønne omstilling og ”den simple mand”, hvilket skribenten er uenig i.

Kommentaren er to sider lang. Den har en overrubrik og 2 underrubrikker, som er ”et nyt broderskab” og ”Hvad med os”.

Blikfanget i artiklen er overrubrikken ”Er der plads til os simple mænd i den feminine og bæredygtige storby?”, hvor læseren allerede bliver præsenteret for artiklens tema og dens diskurs.

Indholdsfortegnelse
Vurdering
Diskussion

Uddrag
Den dominerende diskurs i storbyen er meget præget af en feministisk tilgang. Politikerne har fokus på feminisme og grøn omstilling i nutiden

hvilket man ser Winther være uenige i da han mener, at den ”simple mand” bliver tvunget til at indordne sig den feministiske tankegang i storbyen.

Dette ses i citatet: ” Vi spytter svinekoteletten ud, starter elcyklen, klapper hælene sammen og tilpasser os den moderne feminine storby.”

Her ser man, hvordan han føler sig undertrykt i den feministiske storby, og er uenig med den herskerende diskurs. Nodalpunktet i artiklen er den ”simple mand” og nodalpunktet kan også kaldes ”Girlville”.

Nodalpunktet italesætter undertrykkelsen af den simple mand i storbyen. Undertrykkelsen er grundet den voksende feministiske tankegang.

I artiklen ser man hvordan han går imod den hegemoniske diskurs, da hans ækvivalenskæde, der omtaler nodalpunktet, består af ord som:

” fornægte”, ” brune værtshuse”, ” højrød”, ”simple mand”, ”simpelt liv”, ”er der ikke plads”, ”feminine” ”dresseret ”og ”fremtidens by”. Ækvivalenskæden betegner/knytter sig til nodalpunktet ”Girlville”, og viser hans syn på nodalpunktet.

Der er adskillige antagonismepar i teksten ”elcykler” og ”store biler”, som er to ytringer i diskursen, der står i modsætningen til hinanden.

Winther bruger de to ord til at tegne kontrasterne tydeligt op, mellem den simple mand og den feministiske norm til mænd.

Et andet antagonismepar han fremstiller i teksten er ”grønne kollektivister” og ”grønne individualister” og ”individorienteret” og ”fælleskabsorienteret”.

Ved de antagonismepar viser han, at lige meget om personerne i storbyen er individualister eller kollektivister, som er to modsætninger/ kontraster, har de den samme politiske overbevisning, som er at der skal være fokus på grønomstilling og feminisme.

Han synes den hegemoniske diskurs, om nodalpunktet, er dårligt og prøver at overbevise modtageren om hans synspunkt til nodalpunktet:

”For folk, der stadig kan huske de gamle segmenter, som i 2000erne placerede os i faste kasser, så er det de moderne fællesskabsorienterede, som har allieret sig med de moderne individorienterede i en fælles vision for fremtiden”.

I dette citat præsenteret han, at der er en for stærk hegemonisk diskurs i nutiden, og han synes det er fjollet hvordan alle folk er begyndt at dele den samme mening omkring, hvad der vedrører grøn omstilling og politik, uanset om de er individorienteret eller fælleskabsorienteret.