En Vandringsmand | Opgave | 12 i karakter

Indledning
”Frihedens – fremskridtets – humanitetens århundrede!” (s. 7, ll. 176-177), sådan lyder et mere ironisk citat fra novellen En Vandringsmand skrevet af Henrik Pontoppidan i 1887, hvor vi følger en ung mand på hans vandretur til landet.

En typisk novelle fra det moderne gennembrud, som ligesom de andre værker fra perioden forholder sig til samfundet på den tid, teksterne er skrevet, og sætter problemer under debat.

Romantikken som er perioden før det morderne gennembrud er karakteriseret ved at dække samfundets problemer med et idyllisk glansbillede gennem kunst og litteratur.

Værket Efterårslandskab af Johan Thomas Lundbye er et klassisk eksempel på et værk fra denne periode i det det forestiller et idyllisk billede af Danmarks smukke natur.

Uddrag
Denne detaljerede beskrivelse af landsskabet anvendes for at få læseren til at leve sig ind i fortællingen, og for at belyse bønnernes uretfærdighed og fattigdom, hvilket er typisk for den realistiske skrivestil.

Et andet eksempel på Pontoppidans skrivestil som realistisk kunne være side 1, linje 26-30: ”Derovre på den høje, golde Bakke havde Bondebyen ligget. De små Sænkninger hist og her i Jordsmonnet viste endnu Brøndenes Plads.

Deroppe lå de lave Lerhytter klinede til Bakkehældet; og inde i de mørke, fugtige Rum sad et forarmet og forkuet Folk ved Rugmelsgrød og Vallesøbe

bøjet af Værk, gnavet af Utøj — spidsende Ørene som en frygtsom Hund ved hver Lyd, der trængte derop fra Dalen.”

Her er hans ordvalg med til at dramatisere beskrivelsen i det Pontoppidan anvender ord som “mørke, fugtige rum”, “forarmet og forkuet Folk”, “bøjet af Værk, gnavet af Utøj”.

Derudover bruger han adjektiver som ”forkuet” og ”forarmet”, som igen viser hvordan han betragter bønderne som ofre.

Til sidst i novellen ser vi hvordan Vandringsmanden selv har et positivt verdensbillede, og hvordan han er stolt over den fremgang og udvikling der er sket siden 1700-tallet:

”Og langsomt og eftertænksomt gentog han for sig selv: ”Frihedens – fremskridtets – humanitetens århundrede!”.” (s. 7, ll. 176-177).

Vi ser her hvordan han betragter sin egen samtid som frihedens, fremskridtets og humanitetens århundrede. Han siger altså er der er sket fremskridt siden bønnernes behandling i fortiden var almindelig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu