En stor Dag | Analyse | Henrik Pontoppidan | 10 i Karakter

Indledning
Et centralt samfundsproblem i 1800-tallet var, at mange mennesker levede under fattige forhold, og at éns sociale klasse bestemte hvilke muligheder, man havde i livet.

Det var et af de temaer, det moderne gennembruds litteratur tog fat i. Underklassen skulle have en stemme gennem litteraturen

og problemerne skulle frem i lyset, så forskellen mellem samfundets forskellige klasser kunne blive mindre.

Uddrag
At børnene kun nævnes i en sidebemærkning, giver et indtryk af, at børnene ikke har nogen synderlig vigtig rolle i ægteparrets liv.

Meget tyder på, at børnene bliver forsømt eller i hvert fald ikke har et særlig sundt og kærligt forhold til forældrene.

Børnene står uden for vinduet og ser ind på deres egne forældre på samme måde som landsbyens andre børn gør det.

Vi får indblik i familiens reaktioner på mandens død, da vi hører om ægteparrets syv-otteårige søn. Hans reaktion har en central betydning for novellen:

“Der – midt i Klyngen, der fra begge Sider trængte sig omkring ham som en Slags Æresvagt – stod en lille, bleg og forvokset Dreng paa syv-otte Aar og saae op paa den fremmede Mand med et Par skelende Øjne, der skinnede som i en Rus.

“Er det din Fa'er?”
“Ja,” svarede han, – han stod med Hænderne i sine Bukselommer og satte selvbevidst den ene Fod frem. ”

Sønnen står blandt de andre landsbybørn og betragter sin egen døde far, som om han kendte ham lige så lidt som de andre børn.

Der er flere ting i beskrivelsen, der tyder på, at sønnen er ’stolt’ over, at det er hans far, der har begået selvmord. Drengen ser op på den fremmede med øjne

der skinner som i en rus, dvs. som om det er forbundet med en nydelse og stolthed, at det er ham, der er søn af den mand, der har hængt sig.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu