En Pyrrhussejr | Analyse | Adda Ravnkilde

Indledning
Teksten er et uddrag af romanen En Pyrrhussejr, som er skrevet af den danske forfatterinde Adda Ravnkilde. Romanen er skrevet i 1880, men blev først udgivet året efter hendes død i 1883.

Efter Addas død blev hendes værker bearbejdet af Georg Brandes, som hun søgte råd hos inden hun begik selvmord. Adda begik selvmord i efteråret 1883.

Ulykkelig kærlighed og for store krav til sig selv var det der forsagede Addas selvmord. Adda havde et stort temperament og svingede meget imellem følelserne af lykke og mismod over at være til.

Adda turde stå frem og vise de følelser et splittede og forvirret sind udviklede og det viser hun i sine værker. 1

Indholdsfortegnelse
Indledning
Analyse
Fortolkning
Perspektivering
Kildeliste:

Uddrag
”herre gud, barn, så skriv du, udgiv blot ikke” (linje 24). doktor Bang bliver ved med at nedgøre Elisabeth og få hende til at blive usikker.

Han bruger sit sprog til at få sig selv til at virke klogere, og bedre. Samtidig med at doktor bang er bange for at få hans ry ødelagt, er han også bange for at Elisabeth ikke har tid til ham.

”snart bliver jeg dig kun trappetrinet til din lykke: en gammel, kedelig mand.” (linje 45-46). Han er bange for at hun får så travlt at hun ikke har tid til ham, og det skjuler han så under den kærlighedserklæring han giver hende. Elisabeth falder lige i fælden.

Elisabeth elsker helt klart doktor Bang. Hun bøjer sig og smider hele hendes livsdrøm på gulvet. Elisabeth ser ikke igennem doktor Bangs manipulation..

Hun giver ham ret i at en hustrus pligt er over for ægtemanden. Når det i virkeligheden er doktor Bang, der ikke kan forstå Elisabeth ønsker andet i livet end at være hans hustru.

” og dig ville sådant slag knuse” (linje 40). Doktor Bang taler igennem hele uddraget ned til Elisabeth. Han prøver at overbevise hende om hun er svag og ikke ville kunne klare sig i mændenes verden.

I uddraget bliver der brugt en række forskellige symboler. ”før pennen atter for hen over papiret, før en ny del af hendes tankeverden var stillet i gabestokken, som kunne indbringe hende nye laurbær.” (linje 43-44).

Doktor Bang mener at Elisabeth vil udstille dem begge to ved at udgive den bog, og hun skulle stille hendes drøm til side og finde noget nyt der vil bringe hende lykke og glæde.

Laurbær kan også bruges som et udtryk for at have vundet, her har doktor Bang altså vundet. Fordi han har fået hende til at stoppe med sin drøm som forfatter og fået sin vilje.

Når man kun har et lille uddrag af romamen kan man ikke vide, hvad det her gør for deres forhold fremadrettet. ”den uretfærdige sag bærer ødelæggelsesspiren i sig selv” (linje 51-52).

Her nævner Elisabeth ødelæggelsesspiren, fordi det er begyndelsen på noget dårligt i deres forhold. Det dårlige i deres forhold vil altså vokse, og den her konflikt var kun begyndelsen på det.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu