Eksperimentet | Analyse

Indledning
Danmarks og Grønlands fælles fortid har i mange år været kilde til debat. Spørgsmålet om hvordan fortiden og begivenhedernes gang i Grønland og Danmark har været, varierer meget. En af disse anskuelser er den sort-hvide grundfortælling om Grønland som koloni, og Danmark som det paternalistiske moderland. Denne grundfortælling blev i høj grad dannet, da Danmark gerne ville beholde sin status som kolonimagt, og derfor begyndte at civilisere Grønland.

Inden dette var der som resultat af Anden Verdenskrig opstået en verdensomspændende diskussion om afvikling af kolonier. Afviklingen af kolonier skulle via den såkaldte FN-pagt, forpligte koloniejere til at inkluderer befolkningen og forbedre forholdene på kolonierne.

Denne pagt har haft stor betydning for moderniseringen af Grønland. Dette blev b.la. indført via et samarbejde mellem de danske og grønlandske myndigheder, som gik ud på at sende 22 grønlandske børn til Danmark på et etårigt forløb, i håb om at integrerer dansk kultur i det grønlandske samfund. “Eksperimentet” af Louise Friedberg fra 2010 og tager udgangspunkt i denne begivenhed, og viser udfordringerne ved det.

I denne analyse vil vi gennem de filmiske virkemidler undersøge filmens grundholdning og evne som historisk kilde. For udtrykker filmen en objektiv holdning til eksperimentet? Og hvordan skildrer filmen forholdet mellem grønlænderne og danskerne?

Uddrag
Gertsen går igennem en vigtig udvikling, da hun gennem filmen viser sin mere personlige sider, og lader vægten på disciplin træde i baggrunden. Det kan for eksempel ses, da hun indleder et forhold med lægen eller danner et meget personligt bånd til Karen. Det er klare vendepunkter, der giver seeren et andet billede af hende.

Derudover begynder hun at udarbejde en plan om hvordan, man kunne sende børnene til Danmark eller til deres familier igen, i håb om at de kan få en bedre fremtid. Især båndet til Karen spiller en stor rolle, og man ser hvordan Gertsen i højere og højere grad tager Karen til sig, som sin egen datter.

Der bliver i en passage benyttet montageklipning, hvor der bliver skiftet mellem Karen og hendes biologiske mor, og Karen og Gert. Montageklipning bliver ofte brugt til at skabe kontrast, men i dette tilfælde skabes også en sammenligning af de to former for mødre. Denne moderskikkelse og udvikling som Gert oplever overfor børnene og især Karen, ses også tydeligt, da hun lader børnene sove inde hos sig, som en klar kontrast til starten, hvor hun var dybt imod det. Hun begynder at spejle sig selv i børnene, da hun heller ikke selv har oplevet den tilstrækkelige omsorg som barn.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave

  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal

Premium 39 DKK pr måned

  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang her