Det moderne gennembrud | DHO

Problemformulering
Hvordan var forholdet mellem kønnene og hvorfor opstår debatten om sædelighed i slutningen af 1800-tallet? Jeg vil ved brug af de taksonomiske niveauer, besvare min problemformulering:

1. Gør rede for familieforhold og forholdet mellem kønnene, kvindens stilling og sædelighedsfejden i Danmark i anden halvdel af 1800-tallet. Inddrag de to kildeuddrag; ”Uddrag af Elisabeth Grundtvig: “Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887” og “Uddrag af ”Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887” i redegørelsen

2. Lav en analyse af uddrag af romanen ”Albertine” af Christian Krogh med vægt på skildringen af Albertine, hendes vilkår og den udvikling hun gennemgår. Perspektivér romanen i forhold til sædelighedsfejden.

3. Vurdér og diskuter om sædelighedsfejden bidrog til at øge ligestillingen mellem kønnene i slutningen af 1800-tallet. Sammenlign også med nutidens forhold til sædelighed for henholdsvis mænd og kvinder og diskuter, hvilken udvikling der er sket.

Tekstforslag til opgavens sidste del: I sammenligningen med nutiden og diskussionen af udviklingen kan du inddrage de to tekster ”Liktorernes tyranni” af Ole Bornedal fra Weekendavisen d. 17. november 2017 og ”Jeg har oplevet krænkelser på arbejdspladsen og i sejlklubben. Det er netop hvad #MeeToo handler om” af Pernille Maria Bärnheim fra Politiken d. 26. nov. 2017.

Indledning
I 1880’erne opstod en offentlig kønsdebat, der omhandlede kønnenes ligestilling og kvindernes rolle i et ægteskab. Senere fik debatten navnet ’sædelighedsfejden’.

Manden og kvinden havde under tidsperioden ikke de samme seksuelle rettigheder. Der optrådte en stor ulighed i samfundsmoralen, for kvinderne krævede det kyskhed, hvis man var ugift og troskab for den gifte kvinde.

Hvorved mændene der levede under samme samfundsmorale, hverken krævede kyskhed eller troskab. I tidsperioden var Danmark opdelt i to lejre. Der var en del af samfundet der mente, at mænd og kvinder skulle have lige seksuelle friheder.

Den berømte forfatter Georg Brandes, stod i spidsen for denne gruppe. Den anden del af samfundet gik ind for ”det sædelige lighedskrav”, altså at både mænd og kvinder skulle være afholdende uden for ægteskabet. Til denne gruppe tilhørte den norske forfatter Bjørnstjerne Bjørnson.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Metodeovervejelser 4
Redegørelse 5
Analyse 6
Vurdering 8
Diskussion 9
Konklusion 10
Litteraturliste 11

Uddrag
Jeg vil i min redegørelse af familieforhold, forholdet mellem kønnene, kvindernes stilling og sædelighedsfejden, inddrage de to kildeuddrag ”Uddrag af Elisabeth Grundtvig:

“Nutidens sædelige Lighedskrav” i “Kvinden og Samfundet”, 1887” og “Uddrag af ”Revolutionære Mænd og Sædelige Kvinder” af A.C. Meyer i “Social-Demokraten”, 16. april 1887”, fordi de to kildeuddrag sammen giver et samlet indtryk af hvad sædelighedsfejden indebar, forskellene på mænd og kvinder og kvindernes rolle i familien og ægteskabet.

I det første kildeuddrag, får vi et indblik i Elisabeth Grundtvigs kvindelige synspunkt på debatten.

Jeg vil med min inddragelse af de to kildeuddrag være klar over, at de er to forskellige typer kilder, den ene er en tale og den anden er en bearbejdet uddrag fra en artikel.

I min analyse af uddraget af romanen ”Albertine” af Christian Krogh, vil jeg bruge danskfaglige metoder, hvori jeg vil lave en citatanalyse, med vægt på skildringen af Albertine, hendes vilkår og den udvikling hun gennemgår.

Formålet med brug af citatanalyse, kommer jeg helt ind i romanen og kan derfor udarbejde den til mindste detalje. Jeg vil få en dybere forståelse for Albertine og hendes skildring, vilkår og udvikling.

En roman er en opdigtet historie, men de afspejler oftest tiden de er skrevet i, derfor er en roman god at bruge, når man skal undersøge tidens- og samfundets debatter. Jeg vil derefter perspektiver uddraget af romanen til sædelighedsfejden.

Jeg vil derudover vurdere og diskutere om sædelighedsfejden bidrog til at øge ligestillingen mellem kønnene i slutningen af 1800-tallet.

Jeg vil sammenligne med nutiden forhold til sædelighed for mænd og kvinder og diskutere, hvilket udvikling der er sket.

Til det vil jeg gøre brug af teksterne ”Liktorernes tyranni” af Ole Bornedal og ”Jeg har oplevet krænkelser på arbejdspladsen og i sejlklubben.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu