Det moderne gennembrud | DHO | 12 i karakter

Indledning
Det moderne gennembrud er betegnelsen for perioden i Danmark mellem ca. 1870 - 1890. Her tog litteraturen en drejning fra romantikken, hvor litteraturen var præget af idyl og fædrelandskærlighed.

I Det moderne gennembrud skildres den egentlige virkelighed, som den var, og ikke som vi gerne ville have den til at være. Der blev nu sat spørgsmålstegn ved de problemer som fandt sted i samfundet.

Ét af disse problemer omhandlede netop kvindens rettigheder og plads i samfundet. Derfor er det interessant at kigge nærmere på kvinders seksuelle og individuelle frigørelse

og hvordan det afspejles i litteraturen, hvilket leder mig hen til min problemstilling, der lyder således: ”Hvordan var kvindeopfattelsen i slutingen af 1800-tallet?”

Herunder redegøres der, i første afsnit af opgaven, for kvindeopfattelsen og sædelighedsfejden. Dette afsnit vil danne grundlag for senere at kunne binde både de historiske kilder og danskfaglige kilder til dette.

I analyseafsnittet analyseres der et uddrag af 2 historiske kilder: Elisabeth Grundtvig: ”Nutidens sædelige Lighedskrav" og A.C. Meyer:

"Revolutionære Mænd og sædelige Kvinder." Dette skal medvirke til at danne grundlag for de synspunkter, som opstod under sædelighedsfejden.

Således analyseres uddraget af ”Forrådt” af Amalie Skram, hvor uddraget af ”Et dukkehjem” af Henrik Ibsen bruges som perspektiverende element.

Her lægges der fokus på skildringen af kvindens tilbageholdelse i samfundet samt de spørgsmål, som opstod om kvindens seksuelle og individuelle frigørelse.

Til sidst diskuteres det, hvordan disse tekster bidrog til debatten om kvinders seksuelle og individuelle frigørelse, og betydningen af det i dag vurderes med inddragelse af 4. bølgefeminismen.

Indholdsfortegnelse
1 INDLEDNING 3
2 REDEGØRELSE 4
3 HISTORIEFAGLIGE ANALYSER 5
- 3.1 HISTORIEFAGLIG ANALYSE AF UDDRAG AF ”NUTIDENS SÆDELIGE LIGHEDSKRAV” AF ELISABETH GRUNDTVIG 5
- 3.2 HISTORIEFAGLIG ANALYSE AF UDDRAG AF ”REVOLUTIONÆRE MÆND OG SÆDELIGE KVINDER” AF A.C. MEYER 6
- 3.3 DELKONKLUSION AF HISTORISKE KILDER 7
4 DANSKFAGLIG ANALYSE 7
4.1 DASKFAGLIG ANALYSE AF UDDRAG AF ”FORRÅDT” AF AMALIE SKRAM 7
5 DISKUSSION 9
6 KONKLUSION 10
7 LITTERATURLISTE 11

Uddrag
For at få en forståelse for udviklingen i samfundet i forbindelse med kvinders individuelle og seksuelle frigørelse, ses der tilbage til lige op til, og i starten, af Det mordene gennembrud.

Kvinder ansås som ikke-selvstændige individer, og formålet med kvindens liv, var at forberede sig til at blive en anstændig hustru og mor.

Som kvinde havde man oftest ingen uddannelse, da man i stedet skulle opdrages i hjemmet, hvor man lærte om de huslige pligter, som medførte til at blive en god hustru.

I denne tid var kvinden nødsaget til at forholde sig passiv, da hun var økonomisk afhængig af sin mand, og når man først havde indgået et ægteskab, var der ingen vej tilbage.

Skilsmisse var ikke en mulighed, da kvinden i dette tilfælde ville miste sine børn samtidig med, at kvinden ville kaste skam over sig selv og sin familie.

Normen i 1800-tallet var, at begge køn skulle leve sædeligt. Normen dannede grundlag for det 6. bud, som omhandler, at man ikke må bedrive hor.

Det vil altså sige, at i realiteten skulle både mand og kvinde være seksuelt afholdene inden ægteskabet. Dog var realiteten ikke helt således.

Det forventes, at kvinden var seksuelt afholdende før ægteskabet, mens det i samfundet blev accepteret, at mænd ikke var seksuelt afholdende, og utroskab var en del af ægteskabet.

Faktum er, at det medførte skam, hvis kvinden ikke var seksuelt afholdende, mens mændene kunne udleve deres seksualitet, uden at der blev sat spørgsmålstegn fra samfundets side.

Dette satte en debat i gang, som i dag danner grundlag for Sædelighedsfejden. Det går i alt sin enkelhed ud på, at man begyndte at stille spørgsmålstegn ved, hvorvidt kvinder og mænd skulle ligestilles, når det omhandlede deres seksualitet.

Sædelighedsfejden omhandlede ikke kun hvorvidt kvinder skulle have ret til seksuel frigørelse eller ej. Det store spørgsmål, som også satte gang i debatten

var om kvinderne skulle være som mændene, eller om mændene skulle være som kvinderne. Altså, skulle kvinderne have lov til at opnå seksuelle erfaringer såvel som mænd, og skulle det accepteres i samfundet.

Eller skulle mænd være seksuelt afholdende såvel som kvinderne, hvor det, i samfundet, ikke skulle accepteres, at manden opnåede seksuelle erfaringer uden for ægteskabet.

En vigtig person i forbindelse med Sædelighedsfejden er forfatteren Georg Brandens, som augmenterede for ligestilling mellem kønnene. Han var fortaler for, at kvinden skulle have samme muligheder for seksuel udfoldelse som manden.

Amalie Skram var en af de store kvindelige forfattere, som gennem sin litteratur skildrede kvindens undertrykkelse og mandens magt over kvinden i ægteskabet.

Det samme gjorde Henrik Ibsen. Han skildrede kvinden som underlegen fra manden, mens han også skildrede kvindens frigørelse.

Det var Georg Brandens selv, som navngav perioden, Det moderne gennembrud. Navnet skulle afspejle, at de reelle samfundsrelaterede problemstillinger blev sat under debat i samfundet, og der blev herved også taget hånd om disse.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu