Opgavebeskrivelse
Gennem en redegørelse for/af levevilkårene på landet vil der i følgende opgave blive forklaret, hvordan bønderne og tyende havde det i 1870 til 1900-tallet.

Ydermere undersøges hvorledes levestandarden var for bønderne dels ved hjælp af en fokuseret analyse og fortolkning af ”En Vandringsmand” og dels gennem en kildekritisk analyse af ”Sundhedsforhold på landet i 1882” og ”Landarbejder - Aalborg amt 1879” Endelig vurderes det, hvordan bønderne havde det i perioden 1870-1900.

Indledning
Kigger vi på, hvordan folk på landet har det i dag, så ser vi en markant forbedring, end de forhold de levede under i 1870-1900.

Det danske landbrug har altid haft en rigtig stor betydning for Danmark, eftersom en stor del af Danmarks eksport er landbrug og danskernes levebrød.

Landmændene eller bønderne, som var dem der var arbejderklassen dengang, var under nogle nærmest umenneskelige forhold.

Det skyldes den ekstreme lave løn de modtog fra deres arbejdsgiver. Arbejdes dagene var lange for bønderne og deres kroppe blev langsomt slidt op, eftersom de blev nødt til at arbejde ekstra for at kunne brødføde sig selv og sin familie.

De sociale klasser dengang var delt meget op, hvilket betød at der var stor forskel på de øverste og de nederste. De øverste i hierarkiet var godsejerne, som var dem der styrede hele landbruget og dem bønderne arbejde for.

I den her opgave vil jeg ved hjælp af Dansk, Historie og kildekritiske kilder redegøre for, hvordan det var at bo på landet i perioden 1870 til 1900.

Ved hjælp af teksterne ”En Vandringsmand”, ”Landarbejder - Aalborg amt 1879” og ”Sundhedsforhold på landet 1882” vil jeg komme frem til en konklusion om, hvordan det var at være bonde i det daværende Danmark.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Opgaveformulering 3
Redegørelse for levevilkårene på landet i 1870-1900 3
Analyse af ”En Vandringsmand” 4
Perspektivering 6
Sundhedsforhold på landet i 1882 6
Undersøgelse af børnenes sundhedstilstand 7
Landarbejder - Aalborg amt 1879 8
Diskussion 9
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
En Vandringsmand” fra novellesamlingen ”Hytterne” er skrevet af Henrik Pontoppidan i 1887.

”En Vandringmand” er ligesom mange andre noveller fra det moderne gennembrud, der giver et reelt indblik i, hvordan tilværelsen var i det daværende Danmark fra 1870-1900.

I novellens hovedperson er den unge mand, som vi følger gennem hele novellen. Den unge mand er på vandretur, og allerede i starten af novellen hører vi om hans fortællinger omkring levevilkårene for bønderne.

Gennem novellen går han rundt og reflekterer over, hvor dårlige og usle vilkår bønderne havde før i tiden. Imens han vandrer, får han øje på noget, der ligner et forladt hus.

Til hans store overraskelse møder han en gammel sengelagt kone, der får ham til fare ud af huset. Ude foran huset møder han Kathrine, der er husmandkone.

Kathrine og den unge mand har en sametale omkring livet på landet, og hvorfor Else, som er den sengelagt kone har lagt i sengen i 12 år og ventet på gud.

Novellen slutter med, at den unge mand står og kigger ud over egen ligesom i starten af novellen og betragter det smukke landskab.

I novelle møder vi kun tre personer. I novellen har vi vandringsmanden, som er hovedperson og de to bipersoner Else og Kathrine.

Vandringsmanden har et optimistisk og generelt positivt syn på livet, men det ændrer sig da han møder Kathrine og Else da de giver ham et indblik i, hvordan det er at leve under dårlige forhold.

Da vandringsmanden møder Else første gang inde i huset, hvor hun ligger i sengen beskriver han hende, som en ”en graa, hentørret mumie, der laa med ansigtet imod væggen og dækket af et slunkent dynevaar, der faldt tæt om et lille bitte legeme.

Et rødt tørklæde var bundet stramt omkring hovedet, og oppe under hagen saaes et par tynde, voksblege hænder.”

Allerede her får vi et indblik i, hvor dårligt Else har det under de hårde vilkår og højst sandsynlig mange års hårdt arbejde.

Det fik vandringsmanden til at træde et forfærdet skridt tilbage, da han troede det var et lig, men da i samme øjeblik liget drejede sig og sagde ”Er det dig Kathrine?” med en stemme, der beskrives som ”en lille, hviskende, klangløs stemme” .

Endnu engang kan vi dannes et indtryk af, hvor færdligt Else´s liv er og, hvor uværdigt et liv hun lever.

Det er også derfor Henrik Pontoppidan beskriver Else således, at hun fremstår skrøbelig og slidt, så man kan danne sig et blik over det hårde liv hun har haft.

Da vandringsmanden møder Kathrine med hendes barn i armen, beskriver han Kathrine som ”et tungt karlhøjt kvindfolk med et udtæret ansigt og et magert, kobberrødt bryst, der skimtedes nøgent inde bag det ophægtede kjoleliv” Barnet hun slæbte på under armen var ”en uformelig fedtklump med smaa, betændte, rødt opsvulmede øjne, som kneb sig sammen for at tåle lyset” .

Kathrine og barnets udseende og helbred viser, hvor elendige og umenneskelige forholdende var.