Indholdsfortegnelse
Opgave 1
Karakteriser Det Danske Chartermarked. Du Bedes Som Minimum Tage Udgangspunkt I Bilag 1, 2, 3 Og 4 (Video).
Besvarelsen Må Maksimalt Fylde 2.400 Anslag Inklusiv Mellemrum.

Opgave 2
Analyser 2-3 Relevante Faktorer I Den Uafhængige Omverden, Der Påvirker De Danske Charterselskaber.

Opgave 3
Analyser Købsadfærden Ved Køb Af en Charterrejse.

Opgave 4
Diskuter Følgende Udsagn:
A. Virksomheden Primo Tours Benytter Sig Af Konkurrencestrategien Omkostningsfokus.

B. Charterrejser Befinder Sig På Nuværende Tidspunkt I Nedgangsfasen I Plc- Kurven.

C. Ved Analyse Af Danskernes Rejsevaner Er Det Bedst at Benytte en Kvalitativ Dataindsamlingsmetode

Besvarelsen Af Opgave 4 Må Maksimalt Fylde 2.400 Anslag Inklusiv Mellemrum.

Opgave 5
Med Udgangspunkt I Din Besvarelse Af Opgave 1-4 Og Relevante Bilag Bedes Du Identificere en Udfordring for Primo Tours På Det Danske Chartermarked. Diskuter Mulige Løsning(Er) Af Den Valgte Udfordring.
- S(Strengths):
- W(Weakness):
- O(Opportunity):
- T(Threats):

Uddrag
Når der snakkes om charterrejser snakkes der om færdiglavede rejsepakker som er tilrettelagt af det pågældende rejsebureau hvori der inkluderes transport, hotelophold og en rejseleder.

I forhold til det danske chartermarked er der i en høj grad monopolistisk konkurrence eftersom vi i Danmark er et rigt land og ofte har mange penge imellem hænderne som følge af højkonjunktur.

De penge bruges ofte til at rejse en gang om året og derfor er det en attraktiv branche for charterselskaberne.

Førhen har charterrejser handlet om at komme hurtigst og nemmest fra destination A til destination B, men der begynder at opstå en ny købsadfærd hos forbrugerne som kan afspejles på resultaterne for charterselskaberne i 20191.

Årsagen til dette er netop at forbrugerne er begyndt at blive mere miljøbevidste og af den grund foretrækker at holde sommer hjemme i Danmark.

I forhold til spillerne på det danske chartermarked må der konkluderes at det er heftigt domineret af Spies som befinder sig som markedsleder, samt markedsudfordrerne som Apollo, TUI og Bravo Tours.

Disse 4 spillere besidder cirka 70% af de samlede markedsandele og på den vis kan man argumentere for at de resterende rejsebureauer er meget præget af nichebranchen eftersom indtrængningsbarrierene er enorme i forhold til at appellere til den almindelige charterrejsende.

Det afspejles blandt andet ved at man kan se at det er de færreste som har oplevet at bruge eller hørt om andre charterselskaber end de fire dominerende i den danske charterbranche 2.

I forhold til at karakterisere det danske chartermarked vil der menes at markedet er mættet og præget af monopolistisk konkurrence hvori det besidder nogle store indtrængningsbarrierere i form af 4 store spillere som sidder tungt på markedsandelene.

Derudover er det meget kapitalkrævende at kunne tilgå sig markedet da det danske chartermarked er præget af produktudvikling for at vinde forbrugernes præferencer og udvikle nye koncepter.

Derudover er markedet hårdt ramt af en stigning i miljøbevidste konsumenter som betyder at chartermarkedet vil opleve et markant fald i rejsende over de næste par år og derfor vil der menes at chartermarkedet vil karakteriseres som ikke attraktivt.

---

De økonomiske forhold spiller en rolle i forhold til substitueringsgraden. Man har altså set i de seneste år at mange af de forrige charterrejsende har skiftet rejseform og substitueret til de billige lavprisselskaber som Qatar Airways og Emirates da disse selskaber også har yderlige udvidet deres kapacitet i de danske lufthavne.

Det betyder også at de forrige charterrejsende er begyndt at bygge deres egne rejser i form af AirBnB’s og øge deres fleksibilitet i forhold til hvordan de rejser.

Det har selvfølgelig også en negativ effekt på charterbureauerne da det kommer til at flytte dele af deres markedsandele til de billige selskaber og på den måde vil kunne dræbe de value propositions som charterselskaberne har opbygget med henblik på at skabe den størst mulige værdi for kunderne.

På den vis vil det betyde at med et fald hos kunderne vil de ikke have den tilstrækkelige kapacitet til at kunne finansiere de servicevilkår de tilbyder deres kunder.