Deskriptiv Statistik | Matematik

Indholdsfortegnelse
Teoretisk afsnit
Diskrete variable
- Frekvens
- Summeret frekvens
- Middeltal

Grafer
- Pindediagrammer
- Søjlediagrammer
- Trappediagrammer
- Sumkurve
- Kvartilsæt og fraktiler
- Variationsbredde
- Typetal
- Kvartilafstand
- Variansen
- Standardafvigelsen

Grupperede variable
- Frekvens
- Summeret frekvens
- Middeltal

Grafer
- Histogrammer
- Sumkurve

Kvartilsæt og fraktiler
Variationsbredde
Typetal
Kvartilafstand
Variansen
Standardafvigelsen

Praktisk afsnit - opgave a
- Frekvens
- Summeret frekvens
- Middeltal

Grafer
- Pindediagrammer
- Søjlediagrammer
- Trappediagrammer
- Kvartilsæt og fraktiler
- Variationsbredde
- Typetal
- Kvartilafstand
- Variansen
- Standardafvigelsen

Uddrag
Teoretisk afsnit
1. Ved det enkelte datasæt kan der vurderes, om det giver mere mening at lave det om til grupperede variable for at gøre datasættet mere overskueligt og give et bedre overblik.

Når man grupperer data, bliver det ikke lige så detaljeret, som hvis det var diskret, da observationerne bliver inddelt i intervaller. Diskrete variable er, når hver enkel observation bliver vist.

2. Sådan her kan man bestemme og/eller beregne følgende for hhv. diskrete og grupperede variable:

Diskrete variable
Frekvens

Når man skal beregne frekvenserne til et datasæt, skal man ved hver observation dividere hyppigheden med det samlede antal af observationer.

Hvis man vil have det i procent, skal man gange det med 100. Frekvenserne viser, hvor stor del den enkelte observation udgør af hele datasættet.

Summeret frekvens
Når man skal beregne de summerede frekvenser til et datasæt, skal man ved hver observation tage den frekvens, der står ud for og lægge alle de forrige frekvenser til.

Ved den summerede frekvens kan man beskrive noget om en bestemt procentdel - et eksempel på det kunne være, at 54% af eleverne har fået karakteren 7 eller derunder.

Middeltal
Når man skal beregne middeltallet til et datasæt, skal man lægge alle observationerne sammen og derefter dividere resultatet med antallet af observationer. Man kan bruge middeltallet til at finde den gennemsnitlige værdi af datasættet - for eksempel gennemsnitsalderen af en befolkning.

Grafer
Pindediagrammer

Man kan sætte et datasæt ind i et pindediagram for at give et godt overblik over datasættet. Når man gør dette, giver det mest mening at lave et pindediagram over datasættets frekvenser eller hyppigheder.

y-aksen repræsenterer så frekvensen i procent eller hyppigheden, hvor x-aksen repræsenterer de data, som er blevet indsamlet som for eksempel forskellige størrelser af sko.

Søjlediagrammer
Når man laver et søjlediagram over et datasæt, viser det det samme som pindediagrammet gør

og de to diagrammer er næsten bygget på samme måde - søjlerne er bare bredere i et søjlediagram.

Trappediagrammer
Når man skal lave et trappediagram, skal man bruge de summerede frekvenser, da der derved vil blive dannet en ”trappe”.

Her repræsenterer y-aksen den summerede frekvens i procent, og x-aksen repræsenterer de data, som er blevet indsamlet.

Tit ved et trappediagram vil man vise, hvor nedre kvartil, median og øvre kvartil befinder sig. Det bliver gjort med en linje ud fra 25%, 50% og 75% på y-aksen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu