Indholdsfortegnelse
1. Forside
2. Deskriptiv statistik
3. Diskret variabel
4. Diskret variabel - Grafisk fremstilling
5. Diskret variabel - Deskriptorer
- Diskret variabel - Kvartilsættet
6. Diskret variabel - Middeltallet
7. Diskret variabel - Variansen
8. Diskret variabel - Spredningen (standardafvigelsen)
- Diskret variabel - Typetallet
- Diskret variabel - Mindsteværdi og størsteværdi
9. Diskret variabel - Variationsbredden
- Diskret variabel - Kvartilafstand
- Diskret variabel - Nspire
10. Grupperet variabel
11. Grupperet variabel - Grafisk fremstilling
12. Grupperet variabel - Søjlediagram og sumkurve
13. Grupperet variabel - Kvartilsæt
- Grupperet variabel - Middeltal
14. Grupperet variabel – Variansen
15. Grupperet variabel - Spredningen (standardafvigelsen)
- Grupperet variabel - Typeinterval
- Grupperet variabel - Mindsteværdi og størsteværdi
- Grupperet variabel - Variationsbredden
- Grupperet variabel - Kvartilafstand
16. Grupperet variabel - Nspire

Uddrag
Deskriptiv statistik
Deskriptiv statistik – hvor deskriptiv betyder beskrivende – er en beskrivelse af en række talmateriale. Det kan være talmateriale, der er indsamlet via en række målinger.

Man bruger statistik til at få et overblik over de målinger, man har foretaget. Målinger kan laves omkring rigtig mange ting, det kunne eksempelvis være over årskarakterer fra en gymnasieklasse, skostørrelser, antal minutter man bruger foran en skærm om dagen osv.

Statistikken bliver inddelt i to hovedgrupper, det kan enten være en diskret variabel eller en grupperede variabel.

Måden man præsenterer selve talmaterialet, er ens for begge variable, de bliver nemlig oftest præsenteret i en tabelform og/eller fremstillet grafisk via specifikke diagrammer.

Det første man skal afgøre, når man skal analysere sit talmateriale, er at undersøge om der er tale om population eller en stikprøve.

En population kunne f.eks. være alle indbyggerne i en by, alle personer i en gymnasieklasse eller hele befolkningen af et land.

Det kan dog være meget omfattende og tidskrævende at indsamle målinger fra en hel population. Det man kan gøre i stedet, er at fortage en stikprøve fra populationen.

Det kan være, at man ønsker at finde ud af, hvor mange gange den enkelte dansker går tur om ugen. I stedet for at spørge hele den danske befolkning, udvælger man en gruppe af populationen

som bliver et generaliseret billede af hele populationen, der forhåbentligt kan give et billede, der ikke er alt for langt fra sandheden.

Det ideelle er dog at lave en måling af hele populationen, da det er der, man kommer tættest på sandheden.

---

fdiagram
Det første diagram der bruges i sammenhæng med en diskret variabel, er et pindediagram.

Pinde- diagrammet bruges til grafisk fremstilling af enten hyppighederne eller frekvenserne. Hyppighederne eller frekvenserne kommer til at være på y-aksen, og på x-aksen kommer observationsværdierne til at være.

I dette eksempel bruges hyppighederne fra eksemplet med forældrene i fodboldklubben.

Trappediagram
Det sidste diagram der bruges i sammenhæng med en diskret variabel, er et trappediagram.

Trappe- diagram bruges til grafisk fremstilling af enten summerede hyppigheder eller summerede frekvenser.

De summerede hyppigheder eller de summerede frekvenser kommer til at være på y-aksen, og på x-aksen kommer observationsværdierne til at være.

I dette eksempel bruges de summerede frekvenser fra eksemplet med forældrene i fodboldklubben.

Deskriptorer
En statistisk deskriptor er et tal, der fortæller noget om det indsamlet talmateriale.

Det kunne f.eks. middeltal, varians, spredning (standardafvigelse), typetal, variationsbredde, kvartilafstand og median.

Kvartilsættet
Ud fra trappediagrammet kan kvartilsættet bestemmes. Kvartilsættet for et observationssæt er en betegnelse for en samling af tre fraktiler, der inddeler observationssættet i kvarte. Fraktilerne kaldes samlet kvartilsættet:

0,25-fraktilen = 1. kvartil = nedre kvartil
0,50-fraktilen = 2. kvartil = medianen
0,75-fraktilen = 3. kvartil = øvre kvartil