Den unge soldats lidelser | Analyse | Kaspar Colling Nielsen

Indledning
Novellen ”Den unge soldats lidelser” er fra 2012, og er skrevet af Kaspar Colling Nielsen. Kaspar Colling Nielsen blev født den 9. februar 1974 i indre København, hvor han også tilbragte det meste af sin barndom.

Han voksede op med boksning, og hans interesse for denne sport, kan spores i den voldsomhed, der ofte præger hans værker.

Novellen er fra den litterære periode Postmodernisme, hvor man havde en oplevelse af, at alt er gjort før, så derfor leges der nogle gange ironisk med læserens forventninger

med genren og fortolkningsmuligheder. Fortællingerne i denne tid er ofte skrevet sådan, at verden ikke har én bestemt mening, men mange mulige meninger.

Der findes ikke en endelig og rigtig fortolkning af historien, da det kun er det enkelte individ, der subjektivt kan opleve, erfare og bestemme meningen.

Uddrag
Der er meget indre synsvinkel i fortællingen. Fx. på side 4 linje 172 ”Jeg var en af de værste. Mine egne kammerater frygtede mig.”

Her er tale om en indre synsvinkel, hvor vi har adgang til hovedpersonens indre tanker og følelser. Dette gør teksten mere overbevisende og spændende

og at læseren kan lade sig rive endnu mere med, da der er flere detaljer, der gør historien mere virkelig og troværdig.

Det får det også, til at virke mere voldsomt, da han fortæller sine forfærdelige gerninger detaljeret.

Fx. “Vi satte ild til husene og ventede udenfor på, at de kom ud, så skød vi dem. der var ild i dem, når vi skød dem. det var et chok, et
adrenalinrush. det var den bedste følelse, jeg har haft i mit liv,” (side 3 linje 106).

Novellen gør brug af panoramisk beretning. Det vil sige, at vi følger begivenhederne og personerne på afstand og får et overblik over hvad der sker, fx. på side 4 linje 136 hvor der står “

Vi skød mændene, men kun nok til, at vi have fuld kontrol over situationen.” Der er meget få gange direkte tale. Størstedelen af dem, er når der bliver sagt: “Skyd, det er os eller dem!” (side 1 linje 7).

Da der ikke er så meget dialog og direkte tale, bliver det erstattet med monologer, som der er en del af. Der er fx. “og er krigen da ikke en naturlig kulmination af et liv?” (side 4 linje 115).

Når der bliver brugt monologer i teksten, er det ofte forbundet med refleksion. Dette er igen med til at give os et større indblik, på hans tanker og følelser, og er med med til

at vi bedre kan forstå og leve os ind i hans synsvinkel, det ville jo være meget tomt uden. Så ville det bare beskrive hvad vi så der skete.

Jeg-fortælleren/soldaten er meget nådesløs. Et tydeligt eksempel er på side 4 linje 120 “En gammel kone tiggede og bad os om ikke at dræbe nogen.

Jeg skød hende i panden.” Han virker også lidt sindssyg, fordi et normalt menneske ville jo ikke få glæde ved, at tage et andet menneskes liv

og også det, at han nærmest gjorde det til et ritual, da han en dag tog uniformen af. “Den tredje episode jeg husker, var da jeg tog uniformen af. det var rituelt.”

(side 4 linje 175). Han graver sig også ned, og laver en hule i jorden, så han kunne være i fred for omverdenen, og ikke angre.

Det er dog lidt ironisk, at han skal kunne være i fred der, da hulen ligger lige uden for den by, hvor de havde været mest voldsomme

da man normalt ville tænke, at det var der, man ville blive hjemsøgt mest af sine minder. Men sådan er han ikke.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu