Den Nationale Fortælling | DHO | 10 i Karakter

Problemformulering
Hvilke holdninger var der til samarbejdspolitikken under besættelsen, og hvordan anskues samarbejdspolitikken i nutiden?
Hvad var samarbejdspolitikken, og hvilken betydning havde samarbejdet for Danmark?

Hvad vil John Christmas Møller opnå med sin radiotale, hvordan argumenterer han for det, og hvilke retoriske virkemidler benytter han?

Hvilke dilemmaer stod de danske politikere i i forhold til samarbejdet med tyskerne, og hvordan har vi set på det efterfølgende?

Indledning
Den 9. april 1940 blev Danmark angrebet og besat af Tyskland. Allerede tidligt stillede dette politikkerne i en svær situation. Denne voldsomme situation, blev hurtigt til et dilemma for politikkerne.

Dilemmaet gik ud på, om man skulle samarbejde med tyskerne, om man skulle forholde sig til besættelsesmagten eller om man skulle gøre modstand og kæmpe imod.

Dette dilemma bliver stadig diskuteret her omkring 80 år senere. Politikkerne dengang så samarbejdspolitikken, som det smarteste valg og gik dermed med det. Dette vil jeg primært beskæftige mig med i min opgave.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Problemformulering 3
Problemstillinger 3
Metode, fag, teori og struktur 4
Samarbejdspolitikken i besættelsestiden 4
Retorisk analyse af John Christmas Møllers tale 6
Diskussion af synet på besættelsestiden 10
Konklusion 11
Kildeliste/litteraturliste 12

Uddrag
Samarbejdspolitikken var noget, der blev oprettet, da Danmark var under besættelse af Tyskland , som var styret af den nazificerede diktator ved navn Adolf Hitler.

Samarbejdspolitikken blev derudover også kaldt for bl.a. forhandlingspolitikken eller kollaborationen. Forhandlingspolitikken varede frem til august 1943, hvor den danske regering her valgte at bryde samarbejdspolitikken og dermed måtte træde af.

Den 9. april 1940 omkring kl. 04.15 trængte tyske tropper ind i Danmark, tyskerne startede ved grænsen i Sønderjylland. Herefter bevægede de sig længere og længere ind i landet, startede primært ved store havnebyer.

Efter lidt tid var Danmark blevet besat af tyskerne, danskerne prøvede at kæmpe igen ved Amalienborg og i Sønderjylland, men det blev hurtigt set, at der ingen chance var for danskerne.

Allerede ca. 2 timer efter de tyske tropper var trådt ind, skete der det, at regeringen i samarbejde med den daværende konge, blev enige om at give efter for tyskerne og dermed at udsende ordre om at indstille den kamp, der var startet.

Fra at blive besat over natten af tyskerne til at skulle danne samarbejdspolitikken, gik det meget hurtigt. For allerede dagen efter, d. 10. april, var der dannet en ny regering, som var samlet fra alle de store partier.

Samlingsregeringen signalerede, at der var et nationalt sammenhold, selvom omstændighederne var, at man u var blevet besat.

Regeringen gik som sagt med til at lave en samarbejdspolitik, og som det ligger i navnet gik dette ud på et samarbejde. Dette samarbejde var selvfølgelig imellem den danske regering og den tyske besættelsesmagt.

Dette samarbejde gik primært ud på, at tyskerne skulle have den militære kontrol over landet, samt at de kunne stille krav til regeringen. Dette var tyskernes krav og ønskede dermed, at danskerne stadig skulle stå for deres eget politiske system med den danske lovgivning.

Derudover producerede den danske industri også for tyskerne. Det var netop på denne måde i lille, stille og rolige Danmark, at man fik økonomien til at køre selvom, man var under besættelse af tyskerne.

Udover at økonomien kørte nogenlunde, prøvede man også at få indbyggerne i Danmark til at føle, at der var en nogenlunde normal tilværelse, dette gjorde man ved hjælp af at prøve og holde Danmark så neutrale som muligt i verdenskrigen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu