Den, der lever stille | Analyse | Thomas Hefferon | 10 i Karakter

Indledning
I dette uddrag af den autofiktive roman ”Den, der lever stille” fra 2018, tematiserer forfatteren Leonora Christina Skov, hvordan det er at have en mor som ikke ønsker kontakt med sin familie

samt hvordan det er at have en mor som frastøder en på grund af sin seksualitet. Det lærer vi igennem romanen, da Leonora snakker med sin far om hvorvidt hun skal ringe til hendes kæreste eller ej:

”Så har det hele tiden været mor, der havde et problem med, at jeg er homo, og ikke dig? tænkte jeg, trykkede Annettes nummer og bad hende komme med det samme. ”(L.207-210).

Uddraget finder sted i ”hospicestuen” på et ukendt hospice, hvor Leonoras mor, Ingelise, tilbringer hendes sidste timer efter et 12 års langt kræftsygdomsforløb

kun sammen med Leonora, Leonoras faster (og sygeplejerske) Kirsten og Leonoras far, da ingen andre har tid eller lyst til at komme og se hende.

Uddrag
Dette tyder på at hun aldrig har følt sig tilpas i morens tilstedeværelse, og har ikke levet op til de forventninger moren har haft til sin datter.

I de næste afsnit bliver læseren informeret om hvad der er sket med moren i gennem en ydre karakteristik, samt hvilke store smerter moren er i.

Smerterne beskriver Leonora som tydelige da en ” serie smerter bølgede gennem hende og fik knoglerne til at træde tydeligt frem under den hvide silkepyjamas. ”(L68-70).

Ud fra dette, kan det konkluderes at moren er i store smerter og er kraftig undervægtig. Leonora for straks lyst til at: ”række ud og stryge hende over den afsvedne isse

hvor enkelte hårtotter stod tilbage efter det seneste kemoangreb”(L78-81), hvilket nu bekræfter læseren i, at moren er kraftramt og i kemoterapi.

Trods Leonoras lyst til at vise omsorg mod sin mor, ved at stryge hende på hovedet, ender det med at hun i stedet kigger hende i øjnene

hvilket kunne tyde på en manglende fysisk kontakt mellem dem. Dette blev bekræftet inden, da Leonora informerer læseren om at ”min mor brød sig ikke om kropskontakt”(L60-61).

Den kronologiske rækkefølge bliver herefter afbrudt af et flashback til 10 dage tidligere, som var der Leonora så sin mor sidst.

Her var hun: ”iført sin grå paryk og et rødstrikket sjal, og ”sad i det nybyggede hus… … i sin almindelige stol i det lille, mørke værelse… … selvom mørke alle dage havde deprimeret min mor (L106-111).

Dette antyder at moren nyder at være alene, og uden forstyrrelser i sit lille og mørke rum, hvilket bliver bekræftet idet læseren får at vide at familien af samme grund byggede ” en stor, lys stue med karnap”(L112-113), men at den kun blev brugt de sjældne gange de fik gæster.

Inde på værelset i vindueskarmen bliver læseren informeret om en ”pink orkidé omgivet af De Fire Piner”(L116-117), hvilket kan fortolkes som moren der er fanget/omgivet af alle de piner som følger med i et kræftforløb.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu