Den der lever stille | Analyse | Leonora Christina Skov

Indledning
I forbindelse med udgivelsen af sin selvbiografiske roman i 2018 med titlen Den der lever stille lod Leonora Christina Skov sig interviewe til Politiken

i interviewet blev hun blandt andet spurgt om, hvorfor hun havde skrevet romanen, og hvor meget af den, der var virkelighed? Til disse spørgsmål svarede Leonora Christina Skov, at romanen var den eneste historie

hun havde lyst til at fortælle efter moderens død, og at hun havde taget tilløb til den længe, idet alle de foregående romaner, hun havde udgivet, mere eller mindre havde kredset om den samme tematik, nemlig anstrengte forhold mellem mødre og døtre.

Uddrag
Leonora Christina Skov, idet hun selv bemærker ”Jeg havde udskiftet Christina med Leonora for femten år siden” (s.8) opfanger den barske virkelighed

“Lugten af hospitalssprit skar mig i næsen” (s. 7), mens faderen taler om “her på hospice er der også alle mulige aktiviteter” og “der er dejlig lyst” (s.10). Dog spiller fortælleren med på sin “fars leg”, som hun selv udtrykker det

”Når det gjaldt, kunne jeg stadig pudse og polere en overflade”(s.10) underforstået, at hun ikke giver eksplicit udtryk for sine indre tanker, men håndterer situationen, som det forventes af hende.

Og dermed er hun “Under indflydelse af døden,” fordi hun et eller andet sted ikke finder det passende at konfrontere sin mor, selv om det er sidste chance at få italesat de indre tanker omkring deres forhold

som har præget hende i mange år. Fortælleren slår nærmest knuder på sig selv, for i den ydre handling gør hun alt det rigtige ved at arrangere puder for moderen

holde hende i hånden mm, men indvendig raser der en konflikt i hende selv, hvor hun dels fremstår selvkritisk og hungrende efter anerkendelse fra sin mor:

“Jeg er ked af, at jeg ikke kunne være den datter, du ønskede dig, tænkte jeg. At årene er gået, uden at vi har fået talt om det. At jeg efterlod dig i vejkanten og fortsatte alene, for sådan har det føltes.

Som om jeg løb fra mit ansvar og det, jeg var sat i verden for, nemlig at gøre dig glad eller forsøge på det” (s.12) og dels søgende efter bare en lille snert af noget genkendeligt og fælles;

“Jeg havde tit trøstet mig med, at min mor og jeg havde det samme mellemrum mellem fortænderne og ens hænder og fødder, så på en måde var hun altid hos mig” (s. 11)

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu