Den, der lever stille | Analyse | Leonora Christina Skov

Indledning
Tekststykket er et uddrag fra den autofiktive roman ”Den, der lever stille”, skrevet i år 2018 af forfatteren Leonora Christina Skov. Hendes værker er oftest præget af aparte psykologiske profiler og et kriminalistisk anslag

hvor hun blandt andet studerer menneskets fortrængningsmekanismer. ”Den, der lever stille” kan tolkes som et vendepunkt i Leonoras skrivestil og karriere, da hun i stedet tager udgangspunkt i sin egen historie, og dermed opnår stor succes som forfatter.1

Der kan i den kommende analyse forventes en uddybelse af de foreløbige temaer, kærlighed vs. had, kernefamilie vs. brud på kernefamilien og identitetsopbyggelse.

Uddrag
Uddragets miljø kan deles op i to dele, det fysiske miljø og det sociale miljø. Det fysiske miljø udspiller sig på en hospicestue, som af faren beskrives som værende et behageligt og lyst sted at opholde sig.

”Der var vel nok dejligt lyst her på hospicet. Og sikke en udsigt!”13 Det forudsættes dog, at dette blot er en facade som kompensation for den ubehagelige stemning og situation.

Hospicet er nybygget ligesom parrets hus i Svendborg, hvilket kan symbolisere, at parret de seneste par år nærmest har boet på et hospice grundet Ingelises sygdom.

”Du kan få en sygeplejerske til at vise dig rundt. Alting er helt nyt.”14 Det generelle miljø på et hospice kendetegnes ved døden, stilhed, sorg og mørke, som det formodes også at være tilfældet i teksten.

Det sociale miljø er derimod positivt ladet, da personerne tilstede er med til at påvirke stemningen. Her spiller faren igen en stor rolle, da han beroliger og opmuntre sin datter Leonora.

”Der er også alle mulige aktiviteter her på hospicet, sagde min far med den lette stemme,”15 Han fremstår her som et stærkt individ, da han skubber sine følelser til side, for at forbedre andres.

I teksten benyttes der en kronologisk komposition, som bidrager til tekstens struktur og kronologi. Der forekommer også løbende flashbacks som bidrager til at skabe en tilbageblikskomposition også kaldt en retrospektiv fremstillingsform.

”Og jeg så mig selv udefra, for farvestrålende og larmende i mine prikkede guldsko”16 ”Sidst jeg så min mor, var ti dage tidligere.

Hun var iført sin grå paryk og et rødt strikket sjal og sad i det nybyggede hus i Svendborg,”17 Diverse flashback benyttes til at belyse personernes fortid og dermed gøre det lettere for læseren at stykke hele historien sammen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu