De røde sko | Noter Analyse | H.C Andersen

Indledning
De røde sko” af H.C Andersen ”De røde sko” er et kunsteventyr og ligger til dels under undergenren ”tingseventyr”, som blev opfundet af H.C Andersen, som ligeledes er skribenten i dette eventyr.

Eventyret er fra 1845, under den litteraturhistoriske periode romantikken (1805-1870). I denne fortælling er det dog ikke romantikken, hvor man beskæftigede sig med det gode

fine og idylliske billede af tilværelsen der som sådan bliver refereret til, men nærmere under perioden romantismen, hvor man i stedet for at anerkende sammenhængen som virkeligheden, så dyrker man splittelsen.

Uddrag
”Da hun gik op ad kirkegulvet til kirkedøren, synes hun selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner…… hæftede øjnene på hendes røde sko”(s.1 l.62).

En konflikt starter i det de skal i kirke igen og Karen igen beklæder sig de røde sko, umiddelbart efter en klar besked fra fruen om at bære sorte sko, altså hun begår en synd.

Ved kirken møder hun for første gang soldaten, som straffer hende for hendes handling, ved at forbande hendes sko.

Det største brud og ”uderummet” forekommer idet den gamle frue bliver syg og bør passes og plejes, men Karen igen er for optaget af de røde sko og står mellem valget at passe fruen, eller tage det den egoistiske vej og tage til bal.

De røde sko frister hende så meget, at dette bliver valget, velvidende fruen ligger døden nær. I uderummet, bliver hun ved det andet møde med soldaten

klar over sin synd og beder om nåde hos englen, men det er for sent, og i det bliver hun efterladt helt alene da fruen dør, og opnår hermed det optimale”uderum”.

Hun skaber en hvis genetablering af harmonien og kontrakten, i det hun søger til skarpretteren (hjælperen) for at angre sin synd.

Hun er hjemme igen, da hun søger tjeneste på præstegården, men først helt ”hjemme” og i harmoni med sig selv, i det englen fører kirken til hende og hun bliver frelst;

”det klare solskin strømmede så varmt gennem vinduet ind i kirkestoler hvor Karen sad; hendes hjerte blev så fyldt af solskin, af fred og glæde at det brast; hendes sjæl fløj på solskin til Gud, og dér var ingen, som spurgte om de røde sko”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu