De røde sko | Analyse | H.C Andersen | 12 i Karakter

Indledning
”De røde sko” af H.C Andersen ”De røde sko” er et kunsteventyr og ligger til dels under undergenren ”tingseventyr”, som blev opfundet af H.C Andersen, som ligeledes er skribenten i dette eventyr.

Eventyret er fra 1845, under den litteraturhistoriske periode romantikken (1805-1870). I denne fortælling er det dog ikke romantikken, hvor man beskæftigede sig med det gode

fine og idylliske billede af tilværelsen der som sådan bliver refereret til, men nærmere under perioden romantismen, hvor man i stedet for at anerkende sammenhængen som virkeligheden, så dyrker man splittelsen.

Man søger væk fra dette perfekte billede, harmonien, og kernefamilien og søger i stedet at fokusere på hvad der sker i det enkelte individ, når fantasi og virkeligheden støder sammen.

Selvom mange af H.C. Andersens fortællinger, primært eventyr, anses som appellerer til barnets forestillingsverden, ses dog også en dybere tilgang til fortællingerne.

Uddrag
”Og Karen troede det var altsammen for de røde sko” (s. 1 l. 24). Hvis man samtidig kigger på kontrakt modellen, så indgår Karen en form for kontrakt med den gamle frue, om ikke at bære disse røde sko, (s. 1 l. 26)

men allerede da Karen skal konfirmeres, bryder hun kontrakten med den gamle frue, og får købt nye røde sko, velvidende at den gamle frue aldrig havde tilladt det

hvis hun vidste uråd. I kirken udviser Karen en hvis hovmod og igen et kontraktbrud, da hun er så optaget af hendes sko at intet kristelig falder hende ind, selvom hun egentlig bør indgå en kontrakt med gud og blive et kristent menneske.

”Da hun gik op ad kirkegulvet til kirkedøren, synes hun selv de gamle billeder på begravelserne, disse portrætter af præster og præstekoner…… hæftede øjnene på hendes røde sko”(s.1 l.62).

En konflikt starter i det de skal i kirke igen og Karen igen beklæder sig de røde sko, umiddelbart efter en klar besked fra fruen om at bære sorte sko, altså hun begår en synd.

Ved kirken møder hun for første gang soldaten, som straffer hende for hendes handling, ved at forbande hendes sko.

Det største brud og ”uderummet” forekommer idet den gamle frue bliver syg og bør passes og plejes, men Karen igen er for optaget af de røde sko og står mellem valget at passe fruen, eller tage det den egoistiske vej og tage til bal.

De røde sko frister hende så meget, at dette bliver valget, velvidende fruen ligger døden nær. I uderummet, bliver hun ved det andet møde med soldaten, klar over sin synd og beder om nåde hos englen

men det er for sent, og i det bliver hun efterladt helt alene da fruen dør, og opnår hermed det optimale”uderum”.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu