Danmarks besættelse og modstandsbevægelser | DHO

Indledning
Jeg har valgt at skrive om modstandsbevægelser under 2 Verdenskrig, da det er et emne som jeg altid har haft interesse for

I dette emne vil jeg undersøge hvorfor folk deltog i aktioner mod tyskeren for at stande deres fremmarch igennem Europa og ikke mindst Danmark.

Dengang tyskerne først brød grænserne, hvordan reageret folket og hvad skete der, jeg er ude efter at opfange hvordan folket reagerede

fordi dengang viste danskerne en patriotisme som man ikke rigtig forbinder den danske befolkning med.

Normalt vil man typisk forbinde patriotisme med USA og dens opbygning igennem den amerikanske historie. Og i det nymoderne amerikanske samfund hvor det er en ære og ikke en pligt at kæmpe for ens land.

Indholdsfortegnelse
Indledning
Problemformulering
Danmarks besættelse af Tyskland og samarbejdspolitik
Modstandsbevægelser og deres påvirkning på Danmark
Nationalisme i den danske befolkning i dag
Konklusion
Litteraturliste

Uddrag
Det var den 9. april 1940 da Danmark blev besat. Tyskland angreb tidlig morgen, hvor den tyske styrke gik ind over den danske grænse, Tyskerne havde mulighed for at angribe Danmark fra Land til vands og i luften.

Generalen i Luftwaffe Leonard Kaupischs hær bestod af omkring 40.000 tyske soldater som stod til rådighed

Denne hær var forberedt og klar på at invadere Danmark, den danske hær var væsentligt mindre end den tyske hær.

Danmark havde 15.000 soldater til rådighed som var fordelt udover hele landet, de soldater som rent faktisk var til rådighed ved grænsen, var derfor

væsentligt mindre end det den tyske hær stillede op med, og derfor overgav Danmark sig hurtigt. Den råstyrke tyskerne kom med og det momentum de have opbygget igennem deres fremmarch i Europa

var så stærk, at den Danske hær ikke kunne hamle noget op og efter knap to timer, valgte rigsrådet som bestod af den daværende Konge Christian 10.

den daværende statsminister Thorvald Stauning, den daværende udenrigsminister P. Munch, den daværende forsvarsminister Alsing Andersen som konkluderede at den bedste beslutning for det danske militær

søværn samt borger i Danmark at skulle kapitulere og overgive magten til tyskerne. Efter at det danske rigsråd overgav magten

indgik man den berømte og berygtede samarbejdspolitik, som fik en stor rolle i det danske samfund over de kommende år.

Det næste spørgsmål er så, hvad er samarbejdspolitik? Samarbejdspolitik er det som Danmarks rigsråd indførte 2 timer efter Tysklands invasion af Danmark

det var en beslutning taget delvist ud fra at rigsrådet var bange for at tyskerne skulle udføre et attentat mod København som de tidligere havde udført mod Warszawa altså hovedstaden i Polen.

De traf en hurtig beslutning om at oprette et samarbejde som blev til denne samarbejdspolitik

Samarbejdspolitik varede i en lang periode under besættelse. Selve grundlaget for samarbejdspolitikken var at man ville forsøge blandt de danske politikere at skåne den danske befolkning.

Ved ikke at sende nogle i krig for at man ikke skulle miste nogle som man holdte nært eller selv lide. Dette kunne man se i mange andre lande hvor man havde prøvet på at kæmpe imod den tyske besætning.

Den tyske hær havde dog meget mere avanceret infanteri og deres kampvogne var generelt bedre. Derfor havde de en kæmpe fordel, imod den svagere modstander som f.eks. kunne have været Danmark.

Derfor prøvede man at skåne dem så meget som muligt, ved at indføre en masse lovgivninger som skulle forbedre levevilkårene for de danske beboere under krigen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu