Danmark i krig | DHO | 10 i karakter

Indledning
D. 9 april 1940 blev Danmark efter kortvarig kamp besat af Tyskland. Vi overgav os hurtigt til den tyske værnemagt, hvilket samtidig blev begyndelsen på samarbejdspolitikken.

De danske politikere blev sat i en vanskelig situation, hvor de skulle tage stilling til, hvorvidt man skulle indlede et samarbejde med tyskerne, eller gøre modstand.

Regeringen kom dog hurtigt frem til den konklusion, at Danmark ikke ville få hjælp nogetsteds fra, heller ikke fra vores allierede i Storbritannien.

I eftertiden har det været diskuteret, om regeringen traf den rigtige beslutning. Allerede i 1942 begyndte den danske befolkning i stigende grad at forholde sig kritisk.

Synet på samarbejdspolitikken ændrede sig i takt med, at tyskerne gradvist indskrænkede danskernes frihed.

Denne udvikling tog for alvor fart, da det blev klart, at krigen var vendt, og at det kun var et spørgsmål om tid, før Tyskland ville blive besejret.

Støtten til modstandsbevægelsen blev større og sabotageaktionerne flere, og blandt andet disse aktiviteter medvirkede til bruddet på samarbejdspolitikken i 1943 .

Formålet med første del af opgaven er, at redegøre for besættelsestiden i Danmark fra 1940-45 med særligt fokus på udviklingen i modstandsbevægelsen.

Dernæst har opgaven til hensigt, at foretage en retorisk analyse af John Christmas Møllers Forsvarstale og til sammenligning inddrage Vilhelm Buhls Anti-sabotagetale.

Afslutningsvis vil modstandsbevægelsens betydning for Danmark under og efter Anden Verdenskrig blive diskuteret gennem inddragelse af forskellige aspekter på problemstillingen .

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Metode 3
Redegørelse for besættelsestiden og udviklingen i den danske modstandsbevægelse 4
Retorisk analyse af John Christmas Møllers forsvarstale og sammenligning
af Vilhelm Buhls anti-sabotagetale 6
Modstandsbevægelsens betydning for Danmark under og efter Anden Verdenskrig 11
Konklusion Error! Bookmark not defined.

Uddrag
Under Første Verdenskrig forsøgte Danmark som såkaldt “lilleputstat”, at forholde sig officielt neutral i en multipolær verden.

Vi måtte dog erkende, at Danmark lå under for Tysklands militære interesser, og at de når som helst kunne besætte os.

Slutten på Første Verdenskrig i 1918 indvarslede den periode fra 1919-1939, som kaldes for mellemkrigstiden.

I kølvandet på fredstraktaten med Tyskland, blev Folkeforbundet som noget historisk nyt oprettet, og Danmark blev medlem.

Meningen var at etablere en international retsorden, der skulle sikre samarbejde og fredelig konfliktløsning på tværs af landegrænser.

Selvom Tyskland stadig er hovedtruslen på dette tidspunkt, er Danmarks forhold til Tyskland relativt godt frem til 1933. Herfra forværres relationen gradvist, idet Hitler og nazipartiet kommer til magten

og Anden Verdenskrig udbrød. Igen måtte Danmark indse, at vi lå inden for tysk magtsfære, og at vores størrelse samt geografiske placering gjorde det umuligt at forsvare os selv i tilfælde af angreb fra Tysklands side.

Af den grund var dansk udenrigspolitik fortsat at holde lav profil og undgå, at provokere det nazistiske styre .

Dog invaderede tyske styrker Danmark d. 9 april 1940, som et led i “Operation Weserübung”, hvis egentlige mål var at få kontrol over Norge.

Den danske modstand var ubetydelig, og efter blot få timers kamp besluttede regeringen i sammenråd kongen, at give efter for den tyske overmagt.

Dette opgør indledte samtidig den omdiskuteret samarbejdspolitik, der varede fra 1940-1943, og bestod i, at det danske politiske system fungerede som før besættelsen, mens Tyskland militært havde kontrol med landet.

Indgåelsen af samarbejdspolitikken medførte blandt andet, at kommunistpartiet blev erklæret ulovligt efter krav fra tyskerne, og at danskerne desuden bekæmpede alt form for sabotage mod nazisterne.

Først i slutningen af 1942 begyndte en dansk modstandsbevægelse så småt at gøre sig gældende, støttet fra Storbritannien.

Initiativtagerne var først og fremmest kommunister, men også forskellige grupper af national-konservativ indstilling.

Modstandsbevægelsen blev bekæmpet af de danske myndigheder, for ikke at genere tyskerne. Også den danske statsminister Vilhelm Buhl henvendte sig til den danske befolkning i “Antisabotagetalen”

hvori han appellerer til at stoppe sabotagen, og opfordrer alle til at melde sabotører til politiet. I løbet af 1943 steg antallet af aktioner, især sabotage mod virksomheder, der arbejdede for tyskerne, og mod tyske troppetransporter.

Derudover blev en stor mængde illegale blade blev trykt og uddelt. Ydermere blev det i 1943 klart, at krigen var vendt, og at det kun var et spørgsmål om tid, før Tyskland ville blive besejret .

Dette medførte et stemningsskred i befolkningen, som begyndte at se med større sympati på modstandsbevægelsen, selvom regeringen bekæmpede sabotagen og kaldte den “landsskadelig virksomhed”.

Politikeren John Christmas Møller var med til at puste til ilden, da han i sin radiotale indirekte opfordrede danskerne til modarbejde regeringens politik og fortsætte kampen mod tyskerne.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu