Indledning
Opgavesættet består af 5 opgaver og forskellige bilag, der skal anvendes i besvarelsen af opgaverne.

I nogle opgaver er der angivet hvilke bilag, du som minimum skal inddrage i besvarelsen. I andre opgaver er der ikke angivet hvilke bilag, der skal inddrages. Her skal du anvende de bilag, som du vurderer er relevante samt egne kilder (husk fodnoter)

Du behøver ikke at skrive i din besvarelse, hvilke bilag du har anvendt til besvarelse af de enkelte opgaver med mindre det er egne kilder.

Indholdsfortegnelse
Bedømmelse
- Der lægges vægt på:
Opgaver
Opgave 1
Opgave 2
Opgave 3
Opgave 4
Opgave 5

Definition af “Convenience”
- Bilag 1

Danskere bruger under et kvarter på aftensmaden
- Danskerne mener at de laver det meste af deres mad selv
- Nedslående statistik
- Den sidste mobilfrie bastion
- Kort madlavning, kort spisning
- Lær at tale uden mad i munden
- Bilag 2
- Hvad koster en måltidskasse?
- Hvad er fordelen ved en måltidkasse?
- Hvad er en måltidskasse?

Find den rette måltidskasse
Levering til døren
Populære måltidskasser
- Bilag 3

Uddrag
Convenience er et samlende begreb for fødevarer, der er blevet forarbejdet eller forberedt i større eller mindre grad, så de gør det nemmere for forbrugeren at sætte et måltid mad på bordet.

Convenience er varer, hvor en del af forberedelsen og/eller tilberedningen er flyttet fra forbrugerens køkken til en virksomhed.

Convenience er ikke nogen ny opfindelse, men det er en kategori, der er i rivende udvikling, idet der i disse år kommer mange nye produkter på markedet.

Nogle produkter er fulde måltidsløsninger i form af færdigretter, der bare skal varmes. Andre produkter gør madlavningen lidt lettere ved f.eks. at spare tid for den, der laver mad, som f.eks. færdigsnittet grønt eller færdiglavet sovs.

Måltidskasser, som indeholder opskrifter og færdigpakkede råvarer til at forberede retten i opskriften, er også et eksempel på et convenience produkt.

---

Danskerne mener at de laver det meste af deres mad selv
Danskerne bryster sig af at lave det meste af deres mad selv i stedet for at købe maden ude.

Men selv om danskernes mad ikke er fastfood, er den meget hurtigt lavet. I en stor undersøgelse, der blev offentliggjort torsdag, blev mere end 2.000 danskere spurgt, hvor lang tid de ’brugte på at lave aftensmaden dagen før’.

Her svarede to ud af tre, at de havde brugt under en halv time på at lave aftensmaden. Hver fjerde havde brugt under et kvarter.”Folk, der spiser alene, brugte kortere tid end gennemsnittet – her bruger næsten halvdelen under et kvarter på aftensmaden.

Folk, der spiste mad sammen med andre, bruger lidt mere tid. Men også her bruger flertallet – 61 procent – under en halv time på maden.

Nedslående statistik
»Det er noget nedslående tal. Det bekræfter et fænomen, at folk vælger det lette. Hvor man kigger sig omkring lidt febrilsk op mod aftensmåltidet og siger ’skal vi ikke lave noget lidt let i dag.

Mad er ofte noget, der hurtigt skal overstås, for man har travlt og har ikke energien«, siger Johannes Andersen, lektor ved Aalborg Universitet og forfatter til ’Rundt om bordet – trængte måltider og moderne livsformer’.

De nye tal stammer fra det såkaldte ’Madindeks’, en omfattende undersøgelse af danskernes madkultur, som den offentligt ejede institution Madkulturen foretager årlig.

Undersøgelser af folks tidsforbrug på madlavningen har været lavet før og viser normalt, at folk bruger betydelig længere tid på maden.

F.eks. viste en DTU-undersøgelse fra 2009, at kun 29 procent af befolkningen bruger mindre end en halv time på aftensmaden.

Problemet er, at man i den undersøgelse bad folk om at vurdere, hvor meget tid de normalt bruger – og den vurdering kan i høj grad være ønsketænkning eller indbildning.

Folk glemmer måske også at medregne de dage, hvor aftensmaden var rugbrødsmadder – den mest populære aftensmåltidsret ifølge undersøgelsen. I den nye undersøgelse spurgte man derimod

hvor meget tid folk havde brugt på det specifikke måltid, de lavede i går. Og så bliver antallet af folk, der bruger mindre end en halv time, altså mere end dobbelt så højt.

»Det har fremgået af mange undersøgelser, at danskerne spiser meget sammen og bruger lang tid på det. De nye tal fortæller en lidt anden historie.

Når man spørger ret kontant til, hvad du gjorde i går, giver det ikke mulighed for så mange undskyldninger om, at ’vi da aldrig ser tv, når vi spiser’ og ’herhjemme prioriterer vi maden’«, siger Johannes Andersen.