Indledning
I Amalie Skrams Roman ”Constance Ring” oplever man en 19-årig kvinde, som bliver gift med en 16-år ældre mand. Forholdet går langt fra som de ønskede i og med hendes mand er utro med tjenestepigen, Alette.

Constance forvilder sig ud i byen og søger hjælp på kontoret, hun dukker op udenfor tidsrammen, men bliver alligevel taget imod, dog med en sky a røg og en særlig tobak-lugt.

Hun ankommer med håbet om skilsmisse, men bliver hurtigt sat op imod guds ord, og vantroens syn på ægtefolk.

Præsten trådte senere ind og opfordrede hende til at lytte på ”Fader i himlen” og undgå at bryde ægteskabet.

Efter en længere diskussion frem og tilbage, vender Constance ”tallerkenen på bordet” og spørger præsten om situationen havde været den samme, hvis kønsrollerne var vendt – han svarer dertil at forholdene ikke ville være de samme, og bruger moralen til at retfærdiggøre hans forklaring.

Uddrag
På samme måde, som kvinden fremstår magtesløs i teksten, kunne man lægge vægt på de negativt-ladede symboler i farven rød på maleriet, og samtidigt kigge på de resterende dunkle farver, og øjenbrynene, som kan symbolisere utryghed, frygt og angst.

En sammenligning mellem de to kunne være det negativt ladede i maleriet, og dermed, Constance, vis forhold, som går meget dårligt, efter manden var utro.

Constance møder kun modstand på hendes vej, mod retfærdighed og frihed. Hvis man kigger på maleriet, kunne armene og hænderne på hoften symbolisere et tegn på frihed, og måske endda overskud, som Constance søger i historien.

Samtidigt kan øjenbrynene symbolisere frygt og angst, hvilket også meget tydeligt fremstår i historien om Constance og Ring, da hun søger hjælp til skilsmisse.

Constance vælger til sidst at holde fast i sine egne holdninger og meninger, og på den måde fastholder ønsket om skilsmisse, selvom præsten prøver at mod argumentere.