Bryggeribranchen i Danmark | Afsætning

Indholdsfortegnelse
Karakteristik af markedet
Den uafhængige omverden
Produktparameteren

Diskussion af udsagn
a. Bryggeriet Vestfyen kan bedst karakteriseres som markedsnicher på det danske ølmarked.
b. Private labels er en fordel for ølproducenterne.
c. Bryggeriet Vestfyens specialøl kan bedst betegnes som et spørgsmålstegn I Boston- modellen.
Udfordring og løsningsforslag til Bryggeriet Vestfyen

Uddrag
I 2017 kom 1.622 nye øl på det danske marked, hvilket er et gennemsnit på 4 1⁄2 øl om dagen og en ny rekord i Danmark.

Den store stigning i ølproduktionen fortsatte i 2018 hvor 1.825 nye øl blev udsendt. I Danmark er der geografisk bredt 197 åbne bryggerier og kontraktbryggerier, hvoraf omkring 30 af dem debuterede med øl i 2017 hvilket næsten er en fordobling fra 2016.

Øl-virksomhederne med størst markedsandele er Carlsberg og Royal Unibrew med henholdsvis 58,8% og 22,4% i 2018. Dette giver god mening idet virksomhederne ligger øverst i forbindelse med lancering af nye øl om året.

De to virksomheder er kun få ud af mange som har forskellige brands. De førende brands er Tuborg og Carlsberg som sammen fylder mere end halvdelen af brandmarkedet, efterfulgt af brands som Royal, Heineken og Odense.

Det danske ølmarked er stort og øges for hvert nyt lanceret tiltag. Et tiltags eksempel med hurtig succesrate er lavprocents øl og specialøl. Specialøl har en positiv effekt på ølmarkedet med en andelsstigning på ca. 5 % i perioden 2012 til 2017.

Konkurrenceformen er differentieret delvis monopol, idet der er tale om et heterogent marked med en førende udbyder, som i Danmark er Carlsberg samt en masse mindre udbydere.

Heterogene markeder styres af kunder med stærke præferencer, hvor dækningstilfredsheden er stor da kundesegmentet har forskellige præferencer, karakteristikker, købstyper og -adfærd.
Når der købes øl, kan der være tale om både overvejelses-, vane- og impulskøb alt efter situationen. Hvis en forbruger køber ind til en fest, vil købet være de foretrukne eller kendte øl.

I dette tilfælde er der tale om en rutinebetonet adfærd da involveringen er lav fordi forbrugeren ikke påvirkes af nye tiltag. Køb hvor adfærden er kompleks og involveringen er høj er fx ved køb af specialøl idet forbrugeren vil undersøge markederne for øllene da bestemte behov skal dækkes. I disse to eksempler vil der derfor være stor forskel mellem hvilke mærker som er relevante for den enkle forbruger.

Under forhandlingsstyrken, er der to relevante faktorer, kunden og mellemhandlernes betydning.

Mellemhandlerne har stor betydning for bryggerierne da forhandlingsstyrke er stor pga. parti indkøbets størrelse, og de nemt kan skifte leverandøre ved utilfredshed. Hvorimod en kundens forhandlingsstyrke er lav da forhandlinger foregår direkte med bryggeriet og indkøbet ofte er til eget forbrug.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu