Brexit | SRO

Indledning
Den 23. juni 2016 var der valg i Storbritannien om et muligt Brexit. Efter afstemningen kom det frem at 51,9 procent af befolkningen ville forlade EU, og Brexit var snart en realitet.

Det kom som et chok for de andre EU-lande og mange borgere i Storbritannien, da de fleste havde regnet med at borgerne ville stemme på at blive i EU.

Selvom afstemningen var tæt og mange borgere så fordele ved at blive i EU, ville flertallet altså ud. Det har efterladt Storbritannien splittet og det er nu op til Storbritannien selv at finde ud af hvad der skal ske.

De skal finde ud af om de vil være helt selvstændige eller forhandle en aftale på plads med EU. I hvilken grad har Brexit indflydelse på den britiske økonomi? Hvilke økonomiske konsekvenser har Brexit for Storbritannien og resten af EU?

Indholdsfortegnelse
Abstract: 4
Indledning: 4
Redegørelse 5
Analyse: 7
- Diskursanalyse: 8
- Retorisk analyse: 8
Diskussion: 9
Konklusion: 10
Litteraturliste: 11

Uddrag
Det andet økonomiske mål er lav arbejdsløshed. At være arbejdsløs defineres som at arbejdsløshed som gruppen af 15 til 74-årige, der er uden arbejde, og er til rådighed for arbejdsmarkedet inden for de næste to uger, og aktivt har søgt arbejde for de sidste fire uger.

Lav arbejdsløshed er et meget vigtigt mål da det er et stort tab for samfundet hvis det er høj arbejdsløshed. Man går som samfund glip af den arbejdskraft de arbejdsløse kunne producere, derudover får de arbejdsløse også offentlige ydelser af staten.

Der er også forskellige omkostninger ved arbejdsløshed. Der er den individuelle omkostning. Grundet at der er en lavere indkomst, gør at der er en lavere levestandard.

Den sociale omkostning er jo mere fattigdom, jo flere hjemløse kan vi få, hvilket kan føre til høj kriminalitet, og den økonomiske vækst falder.

Det tredje økonomiske mål er lav inflation og prisstabilitet. Når priserne på vare og tjenester svinger kaldes dette inflation. F.eks. kostede et stykke slik 10 øre, nu koster et stykke slik en krone.

Hvis inflationen stiger i et samfund, kan mange ting forstyrres. Konkurrenceevne i forhold til andre lande falder, da varen er dyrere i Danmark. Som et resultat vil importen stige, da den er billigere i udlandet. Eksporten falder, og dette reducerer betalingsbalancen.

Det fjerde økonomiske mål er balance på betalingsbalancen. Betalingsbalancen er for eksempel oversigter over handel mellem varer, tjenester og kapital.

I en periode (normalt et år) i Danmark og i udlandet. Selve betalingsbalancen består af tre balancer.

Den første balance også kaldt de løbende poster, er balancen mellem eksport og import af varer, balancen mellem eksport og import af tjenester, løn- og formueindkomst fra fx de danske virksomheder, der producerer i udlandet, samt løbende overførsler som udenrigsstøtte og EU-overførsler.

Den løbende betalingsbalance indikerer opsparingsoverskuddet/opsparingsunderskuddet over for udlandet, hvilket påvirker udviklingen af den eksterne gæld.

Den tredje balance er kapitalbalancen, og kapitalbalancen er en opgørelse af Danmarks gæld og det beløb udlandet skylder dem på et givet tidpunkt, her tager man som regel udgangspunkt ved udgangen af et år.

Den tredje balance består også af investeringer fra Danmark til udlandet og omvendt. Det femte økonomiske mål er balance på statens budget, med statens budget menes der den offentlige sektor.

Den offentlige sektor har også et budget, budgettet består af statens samlede indtægter og de samlede udgifter. Størstedelen af disse indtægter kommer fra skatte og afgifter fra borgerne af samfundet.

Udgifterne kunne f.eks. være til de arbejdsløse, SU, folkepension, børnepenge, vedligeholdelse af veje og drift af offentlige institutioner. (s. 111). Med det overskud staten tjener, kan de betale gamle gælde af.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu