Besættelsen | Modstandsbevægelse & Samarbejdspolitikken

Indledning
Den 9. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne, det betød at Danmark blev nødt til at overgive sig til de tyske styrker. Ikke alle var tilhængere af samarbejdet med Tysklandog den frihed danskerne fik frataget.

Det stillede danskerne og politikkerne i en vanskelig situation,af det opstod der en ny særlig politisk ordning, som blev kaldt samarbejdspolitikken.

Der var mange danskere, specielt de unge,som var imod det. De begyndte atudføre modstand mod den tyske besættelsesmagt.

Indholdsfortegnelse
Indledning: 3
Problemformulering 3
Undrings spørgsmål: 3
- Redegør 3
- Analyser 3
- Perspektiver 3
Metode: 4
Kildekritik: 4
- Redegør for modstandsbevægelsens og samarbejdspolitikkens udvikling under besættelsen?: 5
- Analyser Statsminister Vilhelm Buhls d. 2. september 1942 radiotale og Christmas Møllers radiotale d. 6. september 1942 og sammenlign de to taler med hinanden: 6
- Perspektiver til Anders Fogh syn på samarbejdspolitikken. 9
Konklusion: 9
Litteraturliste: 11

Uddrag
I Vilhelm Buhls radiotale er det Vilhem, den daværende statsminister i Danmark, som er afsenderen af talen. Modtageren af talen er den danske befolkning, og den går specielt ud til de unge. Ydermere, er der en indirekte modtager, hvilket er besættelsesmagten.

Det var tyskerne, der lagde et pres på den danske regering om at få dem til at stoppe sabotagehandlingerne.

Det var grunden til, at statsministeren Buhl holdt sin politiske tale. Ønsket var at forbedre forholdet mellem Danmark og besættelsesmagten samt at stoppe de mange sabotagehandlinger.

Hoveddiskursen i talen er den danske regerings samarbejde med tyskerne. Dette afspejles tydeligt igennem talen.

Herunder kan følgende citat anvendes, hvor han fremstiller sabotagen ”Lad ikke de få ubesindige og hensynsløse få lov til at drive deres spil og ødelægge den rolige til¬stand, som alle besindige danske vil værne om.”

Nodalpunktet er modstandsbevægelsen, hvor diskursen opfordrer danskerne til at komme til besættelsesmagten, hvis man kendte noget til modstandsbevægelsens sabotører.

Ækvivalenskæden er sabotørerne, forbrydelserne, kommunister og illegalgrupper. Differenskæden kan være lovlydig, ansvarsfuld og samarbejdspolitikken.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu