Besættelsen | DHO

Opgavebeskrivelse
Jeg vil i min opgave redegøre for Danmarks besættelse og for modstandsbevægelsens rolle under 2. verdenskrig. Efterfølgende vil jeg lave en litterær analyse af Halfdan Rasmussens digt “bare en regnvejrsaften” (1944).

Jeg vil lave analysen med henblik på Danmarks litteratur under krigen. Jeg vil derefter lave en kildekritisk analyse af brevet “livet og døden giver hinanden mening og indhold”, skrevet af Christian Ulrik Hansen (1944).

Jeg har valgt Hansens digt, fordi jeg finder det meget relevant for opgaven. Det er et personligt brev fra en modstandsmand inden hans død.

Derfor synes jeg det giver et mere personligt indblik i besættelsen. Til sidst vil jeg også diskutere modstandsbevægelsens indflydelse på den danske litteratur.

Indledning
Morgenen d. 9. april 1940 blev Danmark besat af Nazi-Tyskland. Under besættelsen fra 1940-1945 havde modstandsbevægelsen en stor betydning gennem krigen.

Modstandsbevægelsen var en bølge af modstand og forskellige organisationer, som gik mod den tyske besættelsesmagt i danmark.

Indholdsfortegnelse
Indledning 3
Opgaveformulering og metode 3
Interesse 3
Redegørelse 5
Den danske modstand under besættelsen 5
Analyse 7
Bare en regnvejrsaften 7
Døden og livet giver hinanden indhold 10
Billede perspektivering 11
Diskussion 11
Konklusion 12
Litteraturliste 13
Primær og sekundær litteratur 13
Hjemmesider 14
Bilag 14
Bilag 1: genbegravelsen af efterladte modstandsfolk 14

Uddrag
I 1939 hvor 2. verdenskrig havde optakt til noget større, indgik Tyskland en ikke-angrebspagt med den danske regering.

Det var en pagt, som gjorde at de to nationer ikke måtte angribe hinanden. Dog tog krigen hurtigt til, tilpasningspolitikken holdt ikke Danmark ude af krigen.

Den 9. april 1940 blev Danmark om morgenen angrebet i Sønderjylland af tyskerne. Samtidig kom de tyske tropper og bombaderede København fra søsiden.

Efter få timer havde angrebene i Sønderjylland og København medført 16 danske drab, inden den danske regering overgav sig og indstillede sig på et samarbejde med den tyske besættelsesmagt.

Tyskerne besatte Danmark for at komme tættere på Norge og udnytte deres jernmalm. Derfor var det strategisk smart at besætte Danmark og bruge landet som en fredet mellemstation inden man nåede Norge.

I Norge kunne man samtidig nemmere føre søkrig mod England fra Norges Atlanterhavskyst. Den 8. juli 1940 indgik Danmark en samarbejdspolitik med Tyskland.

Danmark ville dog gerne have magten til selv at kontrollere lovgivning, retsvæsen og politi. Et af målene var desuden at holde de danske nazister fra magten.

Ved at indgå en samarbejdspolitik, ville det give både Danmark og Tyskland nogle fordele. Danmark ville undgå yderligere mennesketab, materielle ødelæggelser og grænserevision.

Den danske regering ville samtidig sikre Danmarks overlevelse som stat. Aftalen gav også tyskerne nogle fordele. Grundet samarbejdet med Danmark kunne tyskerne sparer penge, tid, ressourcer og kunne samtidig få et bedre ry.

Selvom der var en samarbejdspolitik, var Danmark stadig besat af tyskerne. Det betød, at efter Tyskland angreb Rusland d. 22. juni 1941, lavede Tyskerne antikomintern pagten.

Danmark måtte skrive under på pagten og skabe en alliance med Italien, Japan og Tyskland mod Sovjetunionen.

Det betød for Danmark, at man i regeringen tillod oprettelse af organisationen Frikorps Danmark, hvor danskere skulle kæmpe mod kommunismen på Østfronten.

Modstandsbevægelsen var flere hemmelige organisationer, som gik mod besættelsesmagten i Danmark.

De fleste kendte godt til mostandsbevægelsens eksistens, men medlemmerne var ukendte i frygt for henrettelse af modstandsfolkene.

Det begyndte at gå mere op for tyskerne at de ville tabe krigen grundet det nationale valg. I marts 1943 havde besættelsesmagten tilladt, at der blev afholdt det nationale valg i håb om at nazisterne ville få fremgang.

Dog gik det ikke som planen, og det nazistiske parti fik kun 2,1% af stemmerne. Dette gik også op for den danske befolkning, som blev starten på samarbejdspolitikkens brud.

Sammenbruddet startede grundet flere protester og demonstrationer gennem det meste af landet, og modstandsbevægelsen fik mere held i deres aktioner.

Frem til august 1943 var Danmark allieret med Tyskland. Men sammenbruddet af samarbejdspolitikken gjorde at Danmark gik fra at være allieret med Tyskland, til at være et besat land.

I krigens slutfase voksede modstandsbevægelsen endnu mere, og i september 1943 havde forskellige modstandsorganisationer nu dannet en samlet modstandsbevægelse kaldet Danmarks Frihedsråd.

Modstandsrådet udrettede store ting gennem et par år, og den 5. maj 1945 blev Danmark befriet, og de tyske tropper tabte krigen.

Modstandsbevægelsen har haft en betydning i og med, at vi ikke at stod på den forkerte side efter krigen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu