Besættelsen af Danmark 1940 | DHO

Indledning
I denne dansk-og historiefaglige opgave vil jeg redegøre for besættelsen og dertil lave en historisk undersøge af, hvordan den danske regering forholdt sig til tyskernes besættelse af Danmark d. 9. april 1940.

Herefter vil jeg analysere Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tale” fra 1942 med fokus på kommunikationssituationen, de retoriske virkemidler samt argumentationsteori.

Derudover vil jeg diskutere, hvordan eftertiden har set på samarbejdspolitikken under besættelsen. På baggrund af denne opgave vil jeg lave en kort og sammenfattende konklusion over

hvad jeg har fundet ud af med fokus på tyskernes besættelse af Danmark samt eftertidens syn på samarbejdspolitikken.

Indholdsfortegnelse
Indledning 2
Besættelsen af Danmark den 9. april 1940 2
Samarbejdspolitikken 3
Statsminister Vilhelm Buhls ”antisabotage-tale” fra 1942 4
- Kommunikationssituationen 4
- Talens sprog 5
- Retoriske virkemidler og argumentationsteori 6
Eftertidens syn på samarbejdspolitikken under besættelsen 6
Konklusion 7
Litteraturliste 9

Uddrag
Tidligt om morgenen den 9. april 1940 blev det ellers neutrale Danmark besat og involveret i 2. verdenskrig.

De tyske styrker på i alt 40.000 mand trængte ind over de danske grænser og angreb både på land, fra luften og til vands. (Heuseler, 2020)

Efter få timer med lidt beskeden og spredt modstand fra Danmark valgte regeringen og kong Christian d. X at indstille kamphandlingerne.

De erkendte, at styrkeforholdene var for ulige. (Brunbech, 2012) De ledende politikere og kongen over- gav sig til tyskerne og indledte senere en samarbejdspolitisk foranstaltning

som havde til formål at beskytte og skåne Danmark fra krigens ødelæggelser. (Heuseler, 2020) Det tyske ultimatum var en del af et længere memorandum

som forsikrede, at besættelsen ikke havde til hensigt at “antaste Kongeriget Danmarks territoriale integritet eller politiske uafhængighed”.

Helt præcist betød det, at Danmarks politiske system forsat var uændret, og at besættelsesmagten ikke krævede Sønderjylland af Danmark. (Olesen, Danmarkshistroien.dk, 1940)

Den daværende udenrigsminister Peter Munch udtaler i den danske regerings svar på memorandum den 9. april 1940

at ”Efter Modtagelsen af denne Meddelelse har den danske Regering i den givne Situation besluttet sig til at regulere Forholdene her i Landet under Hensyntagen til den skete Besættelse.

Den fremsætter dog sin alvorligste Protest mod denne Krænkelse af Danmarks Neutralitet.” (Munch, 1940) Munch fortæller, at den politik, som han og Stauning havde stået for

samt bestræbelserne ved neutralitetsprincippet ikke var gået, som de ønskede, og derfor gik Munch i overensstemmelse med sine udenrigspolitiske principper ikke ind for, at Danmark skulle yde militær modstand. (Gram-Skjoldager, 2012)

Munch stod til stor kritik, da den danske neutralitetspolitik ikke kunne forhindre Tyskland i at besætte Danmark, og han valgte derfor at træde tilbage som udenrigsminister. (Scavenius, 1940)

På daværende tidspunkt var Thorvald Stau- ning statsminister, og regeringen bestod kun af socialdemokrater og radikale venstre, der styrede lan- det.

Stauning kom med en officiel udtalelse i sin tale samme dag. ”Det er Regeringens Ønske, at den

Besættelse, som er foregaaet, maa blive ledet med Forstaaelse og human Følelse over for en gammel nordisk Nation

der ærligt har gennemført en upartisk Neutralitetspolitik i Forventning om derved at kunne bevare sit nationale Liv i fredelig Udvikling.”

Her sætter Stauning fokus på vigtigheden af, at danskerne bevarer deres neutralitetspolitik og præsenterer stort set det, som vi senere hen kalder for samarbejdspolitikken. (Stauning, Dansketaler.dk, 1940)

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu