‘Barnet i graven’ | Analyse | Dansk

Indledning
Sorg er noget, vi alle på den ene eller den anden måde har oplevet. Typisk når sorg opleves, finder man tryghed i gud. Ikke nødvendigvis ved at bede til gud eller tage til gudstjenester, men bare ved at skænke ham en lille tanke, så man ikke føler sig helt alene.

Dette ses også i ”Barnet i graven”, et kunsteventyr af H.C. Andersen, som er skrevet i 1860. Teksten omhandler en familie, som lige har mistet deres søn.

Denne sorg overrumpler moderen, hvilket gør, at hun ikke længere kan finde mening med livet, og hendes tro på gud forsvinder.

Uddrag
Hendes sorg gør, at sønnen bliver holdt tilbage fra guds rige. Da solen står op, er det et symbol på, at moderen giver slip og lader ham komme til guds rige, så han kan finde ro.

Det er også et symbol på, at moderen indser hendes ansvar og pligter over for familien, samt har hun genfundet sin tro på gud, idet hun er blevet vist livet efter døden.

Troen på gud er altså blevet stærkere end nogensinde før, og harmonien er igen genoprettet i familien.

Tekstens komposition er bygget op efter hjem-ude-hjem strukturen, hvor denne følger moderens udvikling.

Hun sørger i familiens hjem, hvor hun gennemgår en dyb sorg over sønnens død. Sorgen i hende er så dyb, at hun ikke kan finde sig til rette, og dette leder videre til midterstykket.

I denne del rejser hun ned i dødsriget og genforenes med den døde søn. Dog indser hun, at sønnen tilhører guds rige og ikke længere er en del af hendes liv, samt er hun væk fra hendes to døtre og ægtemand, som også giver hende indsigt i, hvor meget hun har brug for dem, og omvendt hvor meget de har brug for hende.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu