Aviser & Nyheder

Indholdsfortegnelse
Aviser & Nyheder
- Stofområder
- Tabloid – aviser
- Nicheaviser
- Regional- og lokalaviser
- Netaviser
- Gratisaviser

Målgrupper
- Gallups kompasmodel

Samfundsområder
• Intimsfæren
• Socialsfæren
• Den politiske offentlighed
• Den kulturelle offentlighed

De fem nyhedskriterier
• Aktualitet
• Væsentlighed
• Konflikt
• Identifikation
• Sensation

Ydre komposition (layout)
- Tekst layout:
• Rubrik:
• Underrubrik:
• Manchet:
• Mellemrubrik:
• Brødtekst:
• Fakta boks:
• Byline og bylinebillede:
• Genretag:
• Billedtekst:
• Citat:
- Billedlayout:

Kilder
- Man opdeler typisk kilderne i tre typer:
• Erfaringskilder:
• Partskilder:
• Ekspertkilder:

Vinkling

Avisens genrer

Nyhedsjournalistik
• Nyhedshistorien:
• Referatet:
• Interviewet:
- Her kan man skelne mellem forskellige former:
• Nyhedsreportagen:
• Baggrundsartiklen:

Meningsjournalistik
• Lederen:
• Kommentaren:
• Klimmen:
• Læserbrevet:
• Kronikken:
• Anmeldelsen:
• Nyhedsanalysen:

Fortællende nyhedsjournalistik

New Journalism

Featuren

Servicejournalistik

Indre komposition

Nyhedstrekanten

Hey-You-See? -So
• Hey
• You
• See
• So

Jon Franklins story-model

Den tredje fortællemåde

Det journalistiske sprog
• Særligt om rubrikken:
• Konkretisering:
• Sammenligning:
• Brug af sproglige billeder:
• Forenkling:
• Sproglige figurer:
• Sætninger og perioder:

Fake News og clickbait
- Journalistiske autenticitetsmarkører

Tjekliste til Fake News
- Mediet
- Artiklen
- Clickbait

Uddrag
Stofområder
• Nyhedsstof/ Indland: politisk stod, erhvervsstof, socialstof, forbrugsstof, miljøstof, uddannelsesstof, sundhedsstof, kriminalstof.
• Nyhedsstof/ Udland: politisk stof, økonomisk stof, miljøstof m.m.
• Kulturstof: anmeldelser af bøger, film, teater, sport m.m.
• Opinions-/meningsstof: kommentarer, læserbreve, klummer, kronikker, leder.
• Service- og livsstilsstof: tv-programmer, vejrudsigt, praktiske råd om madlavning, børneopdragelse og sundhed, reportager om rejser, mad, karriere, byliv, boligindretning, biler m.m.
• Petitstof: vittigheder, tegneserier m.m.

Tabloid – aviser
- Omfatter de landsdækkende formiddagsaviser, Ekstra Bladet og BT.
- Ordet tabloid henviser til avisernes format, som Ekstra Bladet og BT dog efterhånden har til fælles med andre aviser.
- I de to aviser er der fokus på kriminalitet, sport og nyhedsreportager om individet i form af det der bliver kaldt ’’den menneskelige historie’’.
- Tabloid – aviserne omtales ofte som sensationsaviser, fordi de netop dyrker sensationen.
- Det udenrigspolitiske stof og baggrundsstoffet er ikke prioriteret højt.

Nicheaviser
- Omfatter aviser med et fokus på bestemte områder, som henvender sig til bestemte segmenter.
- Information og Weekendavisen henvender sig primært til akademikere henholdsvis til venstre og højre for midten i det politiske liv.
- Kristeligt Dagblad henvender sig til læsere, der er interesseret i moral og religion.
- Avisen Børsen henvender sig til folk fra erhvervslivet.

Regional- og lokalaviser
- Omfatter aviser knyttet til en bestemt landsdel/region eller til et bestemt lokalområde med nyheder og informationer primært knyttet til begivenheder i området.
- Eksempler på regionalaviser er f.eks. Århus Stiftstidende og Fyns Amtsavis, mens eksempler på lokalaviser, der har et endnu mindre udbredelsesområde, er Skive Folkeblad og den lille lokalavis i en mindre by eller bydel.

---

Billedlayout:
- En avisside består ikke blot af tekst, men også af billeder i form af pressefotos og såkaldt informationsgrafik.

• Informationsgrafikken: kombinerer tekst og grafik. Den kan bestå af overbliks- og indblikstegninger (fx. en gennemskåret bygning)

af trin-for-trin-beskrivelser af dynamiske processer (fx. ’’sådan styrtede flyet ned’’), af visualisering af tal (fx. kurve- og søjlediagrammer) og af kort af forskellig art.

• Pressefotos: kan være reportagefotos, der er bundet til den aktuelle nyhed, som beskrives i den tilhørende artikel.

Det kan være arkivfotos, der har været bragt tidligere i deres oprindelige sammenhæng, eller det kan være konstruerede fotos, der er iscenesat eller stærkt bearbejdede (evt. med computerteknik) og enten kan afspejle noget, der er sket

eller noget man gerne vil have seerne til at tro, der skete. I det sidste tilfælde er der tale om snyd og voldsom manipulation.

Flere medieforskere mener imidlertid, at det er vanskeligt at skelne mellem konstruerede og ikke-konstruerede fotos

fordi alle fotos indeholder valg og bestemte vinklinger og beskæringer, som er et udtryk for journalistens egen vurdering af, hvad der er vigtigt af få med og ikke at få med.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu