Armadillo | Analyse | Janus Metz

Indledning
Krigen i Afghanistan dækkes ofte i medierne. Spørgsmålet er om det billede vi præsenteres for, afspejler virkeligheden.

Dette forsøger den danske instruktør Janus Metz at finde svaret på med dokumentaren ”Armadillo” fra 2010. Dokumentaren giver os indblik i hverdagen for en gruppe unge ISAF-soldater i Afghanistan.

Vi følger soldaterne fra afgang i Danmark til de er hjemme igen seks måneder senere. Vi oplever de udfordringer de møder undervejs og, hvordan de hver især påvirkes af krigen.

De to soldater Mads og Daniel fungerer som dokumentarens hovedpersoner, og bliver et eksempel på to forskellige måder at håndtere krigens hændelser.

Filmen hører under genren den ”observerende dokumentar”, da den er et forsøg på at indfange virkeligheden. Den indeholder få forklarende elementer og seeren må derfor selv observere og tolke indholdet.

Dog gør filmen brug af adskillige fiktionskoder, der mindsker dens objektivitet, og det kan derved diskuteres om den fremsætter et bestemt synspunkt.

Uddrag
Daniels motiv som soldat er at udleve en drengedrøm og opleve spænding, hvilket han stadig søger efter hans udsendelse, og han har derved ikke udviklet sig i løbet af filmen, hvilket motorcykelscenen i slutningen af filmen er et symbol på (01.37.04).

Daniel repræsenterer den stereotype soldat, og ligesom resten af ISAF 7 holdet ses han ikke reflektere over sine krigshandlinger.

Mads er i modsætning til Daniel mere følsom og tilbageholdende. Han berøres af krigens hændelser og han ses som den eneste ringe hjem til sin familie i Danmark (13.35).

Mads gennemgår en udvikling i løbet af filmen. Inden udsendelsen fortæller han sine forældre, at han tager til Afghanistan for eventyret (03.45), dog får han et mere idealistisk og reflekteret syn på krigen i løbet af udsendelsen.

De to hovedpersoner er meget forskellige, men opstilles også som modsætninger, f.eks. filmes deres ansigter i nærbillede lige efter hinanden for at sammenligne deres reaktioner til en given hændelse (01.02.33).

Vi ser en tydelig forskel mellem dem, da de en nat får tilbuddet om at deltage i en natteaktion. Daniel melder sig med det samme, hvorimod Mads tøver og svarer ”Naarh… men jeg kan godt tage med, hvis der er brug for det.” (38.37).

Mads kaldes også ”mini” og han virker fysisk mindre end de andre soldater f.eks. ses en tydelig højdeforskel, da Mads og Daniel slås for sjov (39.00), hvor Daniel er tydeligt dominerende.

Aktantmodellen kan bruges på flere måder i filmen. Man kan se de to hovedpersoner som subjekt, hvor objektet for Daniel er spænding og eventyr, og objektet for Mads er at hjælpe de civile og skabe fred.

Ser man den afghanske civilbefolkning som subjekt, er deres objekt fred i Afghanistan. Her vil deres modstander være Taliban men som filmen viser, også de danske soldater.

Soldaterne er derfor både hjælpere og modstandere, da de er i Afghanistan for at hjælpe men deres arbejde går også ud over civilbefolkningen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu