Arbejderbevægelsen i 1800-tallet | DHO | 12 i karakter

Problemformulering
Hvilken effekt havde arbejderbevægelsen på de danske arbejdere i 1800-tallet?
- Hvordan opstod arbejderbevægelsen, og hvordan udviklede den sig i løbet af 1800-tallet?
- Hvordan kommer den danske arbejdermentalitet til udtryk i U.P Overbys arbejdersang ”Snart dages det, brødre, det lysner i øst”?
- Hvilken betydning fik arbejderbevægelsen på de danske arbejderes leve- og arbejdsvilkår?

Indledning
Næsten 3 millioner danskere er ude på det danske arbejdsmarked, og mange arbejdstagere er i dag medlem af en fagforening.

Alle disse mennesker er sikret gode, retfærdige og ordentlige arbejdsvilkår, men sådan har det ikke altid været. Frem til slutningen af 1800-tallet var vilkårene så dårlige, at mange mennesker døde af enten slid eller sygdomme

som stammende fra deres arbejde og ringe boliger.1 Denne opgave beskæftiger sig med den tidlige arbejderbevægelse.

Opgave redegør for opstandelsen og udviklingen af arbejderbevægelsen samt en dansk faglig analyse af arbejdersangen “Snart dages det, brødre, det lysner i øst” og dens fremstilling af arbejderkulturen i 1800-tallet.

Ydermere indeholder opgaven en kildekritisk analyse af Socialistens “Et væddemaal” samt en konklusion.

Indholdsfortegnelse
Resumé 2
Indledning 4
- Problemformulering 4
Arbejderbevægelsens opståen 4
Slaget på fælleden og bevægelsens udvikling 5
Historisk kildes fremstilling af Slaget på fælleden 6
”Nu dages det, brødres” fremstilling af arbejdermentaliteten 7
Den politiske holdnings påvirkning 8
Konklusion 9
Litteraturliste 10

Uddrag
Danmark var i 1800-tallet et meget klasseopdelt land med de fattigste bønder og daglejere på den ene side og på den anden side de rige godsejere og adelsmænd.

Under urbaniseringen i Danmark, der specielt tog fart efter 1840, flyttede mange bønder fra landet til byen i håb om at få et arbejde.

Derudover voksede befolkningen sig 2,5 gang større i løbet 1800-tallet, og alle disse mennesker skulle nu også forsørge sin familie, hvilket betød, at flere var afhængige af et arbejde.2

Den enorme vækst i ledige arbejdere i byerne udnyttede fabriks- og virksomhedsejerne til deres fordel. Arbejdsgiveren gav jobbet til den person, der ville gå med til den laveste løn.

På den måde sparede fabrikkerne mange penge, mens arbejderne ikke tjente nok til at forsørge deres familie. Dette ledte til opstandelsen af arbejderbevægelsen.

Arbejderne begyndte nu at organisere sig i mindre grupper for at kæmpe for bl.a. højere løn, bedre arbejdstider og vilkår.

Denne bevægelse ses som et resultat af udviklingen i andre europæiske lande, hvor arbejdere fandt sammen og kæmpede for deres rettigheder.3 Tanken om ”den frie arbejder” bredte sig hurtigt blandt de danske borgere.

Denne tankegang var særligt vigtig for den danske pioner, Luis Pio. Han var specielt inspireret af pariserkommunen, og dette førte til at Louis Pio i sommeren 1871 udsendte, under pseudonymet ”En arbejder” to pjecer med titlen ”Socialistiske Blade”.

I pjecerne opfordrede Pio de danske arbejdere til at organisere sig i fagforeninger. Han beskrev heri, at man i sådanne foreninger kunne forhandle med arbejdsgiveren for bedre vilkår

og hvis arbejdsgiveren ikke ville indgå en forhandling, kunne arbejderne strejke og dermed presse arbejdsgiveren til at indgå et forlig.4 Disse pjecer var startskuddet til Arbejderbevægelsen.

Efterfølgende udgav Louis Pio med hjælp fra sin fætter, Harald Brix, den socialistiske ugeavis: ”Socialisten”. Dette blad vakte stor opsigt blandt den danske befolkning

og mange støttede straks op om den socialistiske tankegang. I 1871 stifttede Pio Den Internationale Arbejderforening for Danmark sammen med Harald Brix og Paul Geleff. Louis Pio blev udnævnt til formand for foreningen.5

---

I København var der i april 1872 udbrudt en omfattende strejke blandt murerne, der omhandlede ønsket om at deres arbejdsdag skulle nedsættes med 1 time fra 11 til 10 timer.

Louis Pio og avisen ”Socialisten” støttede op om murerne, men da arbejderne under strejke ikke modtog løn, var de økonomiske midler ved at slippe op. Dette medførte, at Louis Pio gennem Socialisten den 2. maj

indkaldte til et stort folkemøde på Nørre Fælled i København 3 dage efter- den 5. maj. Dette vakte stor interesse hos politiet og hos Justitsministeren A.F Krieger.

Mødet havde til hensigt at støtte og indsamle penge til de strejkende murere, men samtidigt også vise Danmarks befolkning foreningens sammenhold og styrke. Justitsministeren forbød folkemødet i frygt for

at mødet ville føre til et større opråb, eller i værste fald, at det ville føre til en revolution. Louis Pio og hans medledere valgte at trodse dette og gennemførte alligevel mødet.

Dette resulterede i, at politiet natten til den 5. maj arresterede de tre ledere, Pio, Brix og Geleff, men dette forhindrede dog ikke de protesterende arbejdere i at møde op.6 Det siges

at mellem 10- og 20.000 arbejdere mødte op den 5. maj.7 Det endte i masseslagsmål mellem arbejderne og politiet. Hundredvis af mennesker blev såret, men ingen blev dræbt.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu