Arbejderbevægelsen | DHO | 10 i karakter

Indledning
Arbejderbevægelsen har i slutningen af 1800-tallet haft en afgørende betydning for udviklingen af det velfærdssamfund, vi kender i dag.

Det var en tid, hvor arbejderne i Danmark krævede bedre vilkår og begyndte at organisere sig. Arbejderbevægelsen var i begyndelsen en revolutionær bevægelse

og et folkemøde i 1872 endte med voldlige kampe mellem arbejderne og politiet. De revolutionære tanker bliver også afspejlet i tidens litteratur af bl.a. Holger Drachmann.

Men da Socialdemokratiet blev valgt ind i folketingen i 1882, blev de revolutionære tanker gemt væk, og kampen for bedre vilkår kunne nu foregå på en demokratisk måde.

Først vil jeg i historie redegøre for Slaget på Fælleden og baggrunden dertil. Derefter vil jeg fortage en kildekritisk analyse af talen ”Maalet er fuldt” af Louis Pio

samt et uddrag af det socialdemokratiske arbejderpartis 1888-program med fokus på de politiske målsætninger.

I dansk vil jeg fortage en analyse og fortolkning af Holger Drachmanns digt ”Engelske Socialister” med fokus på skildringen af arbejderen.

Til sidst vil jeg vurdere, hvilken betydning Slaget på Fælleden fik på kort og lang sigt for arbejderbevægelsens politiske kamp i Danmark, og hvordan det afspejler sig i litteraturen.

Indholdsfortegnelse
Indledning 4
Redegørelse for Slaget på Fælleden og baggrunden 4
Analyse af "Maalet er fuldt" 6
Analyse af Det socialdemokratiske arbejderspartis 1888-program 7
Analyse af "Engelske Socialister" 8
Vurdering 10
Konklusion 12
Litteraturliste 13

Uddrag
I det følgende afsnit vil jeg redegøre for baggrunden for Slaget på Fælleden, herunder arbejdernes vilkår og begyndende organisering.

I slutningen af 1800-tallet blev der på grund af industrialiseringen og urbaniseringen skabt en ny arbejderklasse i de større byer.

Der var en stor elendighed for arbejderklassen. Arbejderklassen bestod både af faglærte og ufaglærte, fx havnearbejdere

industriarbejdere, kuske, håndværkere osv. Det var både mænd, kvinder og børn som arbejdede, og arbejdsdagene var op til 13 timer lange.

I Europa førte slutningen af den fransk-tyske krig til Pariserkommunen fra marts til maj 1871. Det var en revolutionær regering

der byggede på socialismen og repræsenterede arbejderkvartererne i Paris. Danskeren Louis Pio blev inspireret af Pariserkommunen og Karl Marx’ tanker om samfundet.

Han var ikke selv arbejder, men han mente, at de borgerlige udnyttede arbejderklassen og var skyld i de dårlige levevilkår.

Han ændrede Danmark ved at mobilisere en stor bevægelse blandt de danske arbejdere. I foråret 1871 udgav Louis Pio sammen med sin fætter Harald Brix nogle blade, som gik under navnet ”Socialistiske blade”.

Disse blade vækkede stor opsigt blandt arbejderne, og var med til at skabe den socialistiske arbejderbevægelse i Danmark.

De socialistiske tanker var helt nye for Danmark, og der var en frygt for, at det ville skabe en stor revolution. Det blev opfattet som en mulig dansk version af pariserkommunen, som dengang havde været skyld i en masse dødsdrab.

Sammen med Harald Brix og Poul Geleff startede Loui Pio nu landets første socialistiske avis. Der blev nu hurtigt skabt en arbejderbevægelse, som organiserede strejker og møder.

Det betød så også, at arbejderne ikke tjente nogle penge så længe strejkerne varerede. I 1872 skrev Louis Pio en artikel med overskriften ”Maalet er fuldt!”, her indkaldte han alle Københavns arbejdere til at møde op på fælleden.

Baggrunden var en strejke blandt murerne, som kæmpede for en nedsættelse af arbejdstiden fra 11 til 10 timer.

Men af økonomiske årsager var det svært at opretholde strejken, og Pios mål med folkemødet var at starte en indsamling og på den måde presse arbejdsgiverne.

Københavns politidirektør ville stoppe det med det samme. Dengang havde man en forsamlingsret, og det var derfor et ulovligt møde.

Myndighederne forbød mødet, og natten inden arrestererede de også arbejderbevægelsens ledere, Pio, Brix og Geleff.

Folk troppede alligevel op til mødet, og der opstod en kæmpe strid mellem arbejderne og politiet. Arbejderne kastede med brosten, og tog snus i næserne på hestene.

Politiet brugte deres knipler, og det endte med, at de skabte opløsning, og de fremmødte gik hver til sit. Det var Danmarks første rigtige konfrontation mellem arbejderklassen og statsmagten i Danmark.

I dag opfattes Slaget på Fælleden som et symbol på arbejdernes begyndende organisering og kampen for bedre vilkår.

Til at begynde med var arbejderbevægelsen både en fagbevægelse og et politisk parti. I 1878 blev partiet og fagbevægelsen adskilt, og derefter gik det stærkt med dannelsen af fagforeninger.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned
  • Adgang nu og her
  • 20 Downloads
  • Ingen binding
  • Let at opsige
  • Adgang til rabatter
  • Læs fordelene her
Få adgang nu