Arbejderbevægelse i slutningen af 1800-tallet | DHO

Indledning
I slutningen af 1800-tallet så man massive folkemængder udvandrede fra land til byen, også kaldet urbaniseringen. En af årsagerne til dette fænomen skyldes industrialiseringen der fandt sted i samme tid.

Dette medførte at en stor del af befolkningen flyttede til byen med håb for muligheder for en ny begyndelse og bedre løn end hvad der var tilgængeligt på landet.

Hovedstadens befolkningstal voksede alene med 140.000 fra 1870 til 1890’erne. Denne store tilflytning betød at der ikke var plads nok til at kunne leve under lige forhold, og derfor boede tilflytterne fra arbejderklassen generelt dårligere end dem fra de øvre klasser i samfundet.

Mændene i arbejderklassen var primært håndværkere, og kvinderne arbejdede som oftest på tekstilfabrikkerne. I nogle tilfælde arbejdede kvinderne også alternativt som prostitueret, hvis lønnen fra fabrikken ikke var tilstrækkelig til at forsørge familien.

Arbejdstiderne på dette tidspunkt var også meget urimelige og de fleste arbejdede 12 timer i døgnet, 6 dage om ugen. Derfor så man samtidigt flere og flere børn arbejde i fx tobaksindustrien eller anden form for fabrik.

Udover de dårlige levevilkår arbejderne havde her i slutningen af 1800-tallet, så havde de heller ikke noget sikkerhedsnet som det man ser i dag.

Derfor kunne arbejderne aldrig vide sig sikker på deres job en uge frem eller deres løn. Denne konstante bekymring resulteret i at flere og flere arbejdere begyndte at stille sig utilfredse med tingenes kritiske tilstand.

Lige præcis dette stod bl.a. Louis Pio og U.P Overby frem for at kæmpe for en forbedring af arbejdernes rettigheder. Jeg vil i min opgave derfor undersøge og analysere mere omkring kampen for arbejderbevægelsen/Arbejderpartiet.

Indholdsfortegnelse
Indledning 1
Problemformulering 1
Metodeovervejelser 2
Redegørelse 2
- Industrialiseringen
- Arbejderbevægelsen
Analyse 4
- Analyse af "Maalet er fuldt" - Louis Pio
- Analyse af "Nu dages det brødre" - U.P. Overby
- Sammenligning af teksterne "Maalet er fuldt" og "Nu dages det brødre"
Vurdering 7
Diskussion 8
Konklusion 8
Litteraturliste 8

Uddrag
Louis Pio, født i 1841 betragtes som særlig virkelig i perioden med en særlig stor rolle. Pio var stifteren af det danske socialdemokrati.

I hans tid handlede det om at skabe bedre levevilkår for den nye arbejderklasse. Udover dette markerede Pios parti, starten på den organiserede arbejderbevægelse i Danmark.

Pio mente bl.a. at de borgerliges kultur var skadelig for arbejderne, da han mente den var med til at pleje et samfund hvor den ene halvdel udnyttet den anden.

I år 1871 begyndte Pio at skrive under dæknavnet ”en arbejder” Socialistiske Blade i tvangfrie Hefter. Heri beskrev han arbejdernes vilkår og han inspirerede til kamp for en forbedring.

Hans ønske lød således: ”fastsættelsen af en Normal-Arbejdstid, som ikke maa overskrides under noget som helst Paaskud, Forbud imod Søndagsarbejde, Indskrænkning af Kvindernes og Ophør af Børnenes Arbejde i Fabriker eller lignende Steder samt endelig Indsættelse af Fabriks-Inspektører, der vælges af Arbejderne og lønnes af Staten for at paase, at ovennævnte Bestemmelser opretholdes” (MANGLER CITAT linje, side)

Pios ønske fungere ud af til simple og let forståelige, men for tidens arbejdere vil sådanne ændringer betyde total ændring i måden hverdagen hænger sammen på.

Pengene kvinderne og børnene kunne tjene var for mange familie altafgørende for hvordan deres hverdag hang sammen på det her tidspunkt.

Derudover er det vigtigt at forstå at arbejdsgiveren opnået en økonomisk gevinst ved ansættelse af kvinder og børn, idet de ikke havde samme krav til deres løn som mændene.

Dog havde arbejderne intet økonomisk eller mentalt overskud til at demonstrere mod disse forhold. Pios ønske var derfor at samle arbejderne som en enhed, en selvstændig samfundsklasse så de sammen stod stærkere sammenlignet med arbejdsgiverne.

I et forsøg på at gøre forholdene bedre for en voksende del af befolkning, mødte Louis Pio alligevel modstand i sin kamp for et mere socialistisk samfund.

Modstanden kom både fra det danske politi og fra justitsministeren. Dog havde myndighederne ikke nemt ved at stoppe Pio, da han ikke brød loven, men blot sikrede forsamlingsfriheden.

Situationen omkring Pios oprør eskalerer totalt med mødet for arbejderne, der senere blev kendt som ”slaget ved Fælleden”. Før dette møde havde Pio indkaldt arbejderne via en artikel med titlen ”Maalet er Fuldt”.

I artiklen indkaldte Pio arbejderne til folkemøde på Fælleden i København den 5. maj 1872. Mødet blev til stor skuffelse forbudt, selvom det for myndighedernes side betød at de overtrådte forsamlingsfriheden bevidst.

Mødet fandt sted alligevel med voldsomme sammenstød mellem arbejderne og politiet. Slaget ved Fælleden resulteret i at Louis Pio blev anholdt og sat i fængsel i 3 år. Efter hans 3 år i fængslet fortsatte han sin kamp for socialismen.

Sådan får du adgang til hele dokumentet

Byt til nyt Upload en af dine opgaver og få adgang til denne opgave
  • Opgaven kvalitetstjekkes
  • Vent op til 1 time
  • 1 Download
  • Minimum 10 eller 12-tal
Premium 39 DKK pr måned Få adgang nu