Indledning
Klasseforskelle har altid eksisteret, i den verden vi kender i dag. De vil også blive ved med at eksistere, da der til evig tid vil være forskel på folks økonomiske og sociale ressourcer.
Om det så er forskellen på at have råd til den nye iPhone eller ej, eller at kunne forsørge sin familie, kender vi alle til følelsen af at opleve forskelle i de sociale klasser.
Mange litterære værker fra det moderne gennembrud har klasseforskelle som hovedtema, da man i denne periode ønskede at sætte problemer under debat.
Henrik Pontoppidans novelle ”Ane-Mette” fra 1887, er ingen undtagelse, da den netop kritiserer landsbysamfundets klasseforskelle og sociale ulighed.
Uddrag
Den lave status Elsebeth har i landsbysamfundet tydeliggøres yderligere, fordi den sættes op imod den rige Anders Jensens familie.
Miljøet er præget af store klasseforskelle, som blandt andet illustreres i begyndelsen af novellen. Her ses det på forskellen omkring, hvilke muligheder der er i forbindelse med en begravelse, på tværs af landsbyens sociale klasser: ”
…hver Gang en af de Lillelunde Folk gjør sin sidste, langsommelige Kirkefærd op igjennem Hulvejene, .... en stor (til 4 Mark og 8 Skilling) for Bønder og velhavende Haandværkere
samt en mindre (à en gammel Rigsort), til hvis lidt mere sprukne Toner Husmænd og jordløse Indsiddere beskedent ager op til deres Fædre, ... for nu slet ikke at tale om hine fattige Stympere
der – ligesom ad en Bagvej – listes over i Evigheden uden anden Musik end Præstens Amen og Grusets tre hule Bump paa det tynde Kistelaag.” (s.1 l. 12-19)
Her fremgår det, at en anstændig bisættelse er afhængig af din sociale og økonomiske situation i samfundet.